• Dansk
  • Uddannelse: HHX
  • Karakter: 10 tal
  • Ord: 1489

Indledning
Rådhuspladsen er et digt skrevet af Emil Bønnelycke. Digtet er en del digtsamlingen ”Asfaltens sange” (1918). Digtsamlingen er en hyldest til det moderne liv og verdens storby og teknik.

Samlingen fremstiller storbyen som værende et hektisk og anspændt samfund med høj fart i form af det industrielle samt det individuelle menneske.

”Rådhuspladsen” er et af disse hyldestdigte til den moderne verden. I digtet kommer Bønnelyckes modernistiske stilretning til syne, hvor han netop befinder sig i denne verden med fart, kaos og tempo.

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
Bønnelycke forsøger at skabe et digt, som er fyld med gennemgående lyd, rytme og bevægelse, hvilket er med henblik på at skabe reference til hans futuriske tankegang.

Bønnelycke gør brug af detaljerede og sproglige billedlige beskrivelser for at skabe stemning i digtet. ”O, denne Dag paa Raadhuspladsen.

Leve dens Travlheds Skønhed, leve dens hvide Kjolers flygtige Fest, leve den gyldne Dag med grønt Liv, Vogne, røde, kinesiske Parasoller, Hovslag i Asfalt, Fortovscaféer, Kolonner af hvidt faklende Markiser, leve dens Duft og continentale Skønhed.

Hurra! Hurra! Hør Studinerne.” Det fremgår tydeligt i dette, hvordan Bønnelycke forsøger at illustrere og levendegøre Rådhuspladsen og dens omgivelser.

I digtet ses der adskillige stilistiske virkemidler. Indrim er et væsentligt virkemiddel, som der er gjort stort brug af. ”Tropsang, en Opsang” . Disse rim er til formål at sætte gang i digtet og skabe tempo.

Ydermere er opremsninger et væsentligt virkemiddel som går igen i hele digtet. Opremsningerne er med henblik på at virkeliggøre digterjeget tankegang og holdninger til den kaotiske verden, samt skabe rytme og give liv til digtet.

Et eksempel på det fremgår på side et ”Cyklerne, o Cyklerne synger, ringer, melodisk, yndefuldt og fint. Dagen kimer sin Larm sødt ind i mit øre, Sommerdagen, Farverne, Livet.”

Yderligere har Bønnelycke anvendt direkte henvisninger til læseren med henblik på at inddrage dem og gøre dem en del af hans erindringer. ” Ha, beundrer du Linjerne i min tynde Paraply?

Det farer som et saligt Budskab igennem mig, da hun smiler. Hvad, du Verden, du skønne Dag, skal jeg fordre mere end dette Evasmil?” . I forbindelse med hans brug af retoriske spørgsmål anvender han yderligere patos.

Hans brug af patos skaber troværdighed i digtet ved at involvere læseren på et følelsesmæssigt plan. Han inddrager læseren, og indvier dem på en anderledes måde.