Indledning
I digtet ”Gaden” formår Emil Bønnelycke virkelig at fange og indramme den kaotiske men samtidigt til tider idylliske stemning der hersker i bybilledet i 1917 under 1. Verdenskrig.

Han beskriver bybilledet med en passioneret kærlighed men stadigt samfundskritisk syn, der netop gør digtet til det ikoniske ekspressionistiske værk, det bliver betragtet som i dag.

Digtet er i høj grad et futuristisk værk, og blev også skrevet i genrens storhedstid. Bønnelycke indrammer det moderne livs fart og bevægelse i stor stil i digtet, som netop er de væsentlige faktorer der kendetegner futurisme.

Uddrag
Lydord er også et af de begreber som Bønnelycke arbejder ihærdigt med. Ord som klinger, kimer, blafrer, brummer og myldrer er eksempler på dette.

Det medvirker igen til at skabe en helhedsfornemmelse af situation og miljøet og gør det muligt for læseren nærmest at høre digtet.

Et af de gennemgående semantiske skemaer, der optræder i digtet, er krig. Eftersom digtet blev skrevet i 1917, hvor hele verden og bybilledet i særdeleshed var præget af den kaotiske og frygtindgydende stemning der følger med krigens gang. I strofe 4 bliver dette i særdeleshed italesat. ”men glade Gemytter.

Træthed og Armod i Stemmen, naar rigtig man lytter…”
Bønnelycke beskriver her den overfladiske positivitet og optimisme der måske summer i gaderne, men som ved nærmere blik er præget af ”træthed og armod”.