Indledning
Raadhuspladsen er et digt fra digtsamlingen “Asfaltens sange”, skrevet i 1918 af Emil Bønnelycke. Digtsamlingen koncentrerer sig om storbyens kaos samt høje tempo, og forfatteren hylder den moderne verden.
Bønnelycke befinder sig midt i København, og påskønner de hektiske gader fyldt med liv og menneskevrimlen.
Digtet er skrevet i den moderne stilretning futurisme, også kendt som glad nihilisme. I modsætning til ekspressionismen har futurismen stor tiltro til en lys og bedre fremtid efter Første Verdenskrig.
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Digtet er et lyrisk prosadigt, hvilket først og fremmest kan ses idet sproget til dels ligner novellens. Ydermere arbejder forfatteren i høj grad med ordvalg samt billedsprog, og der er især gjort brug af metaforer:
“Jeg læser interesseret i Ansigter og Øjne, og nyder denne Følelse af et Blik, der hviler paa mig. Der skinner et Par blanke, hungrende øjne. Se, disse sorte, funklende Stene, der udstraaler al Kvindens Hemmelighedsfuldhed og Magt.” (ll. 71-73)
Disse sproglige billeder farver teksten, og bidrager til at skabe sanselighed. Det, at detaljerede beskrivelser og følelser er i centrum, understøtter desuden påstanden om, at digtet er lyrisk.
I forhold til stilistiske virkemidler, er det relevant at kigge på rim og rytme. Der kan findes eksempler på både opremsninger samt indrim. Opremsningerne er med til at understrege digterjegets synspunkter og holdninger:
“Cyklerne, o Cyklerne synger, ringer, melodisk, yndefuldt og fint. Dagen kimer sin Larm sødt ind i mit øre, Sommerdagen, Farverne, Livet.” (ll. 7-9)
Her fremtræder det tydeligt, at der er lagt vægt på det oplevende og fantaserende. Jegets blik samler lyde, farver og bevægelser, hvilket giver en følelse, at være tilstede.
Indrimene gør, at digtet bliver mere musisk og lettere at huske: “Tropsang, en Opsang” (ll. 18-19)
Skriv et svar