Indledning
I denne opgave har jeg til hensigt at udføre en analyse og fortolkning af digtsamlingen "Asfaltens sange" (1918) af Emil Bønnelycke, med et særligt fokus på måden storbyen fremstilles på.

Som afslutning vil jeg perspektivere til maleriet "Afgang" (1918) af Jais Nielsen samt diskutere modernismebegrebet.

I min analyse og fortolkning af Emil Bønnelyckes digtsamling "Asfaltens sange" fra 1918, vil jeg særligt fokusere på fremstillingen af storbyen inden for modernismen.

Jeg vil undersøge to af Bønnelyckes digte og skabe et helhedsbillede af hele digtsamlingen, samtidig med at jeg perspektiverer til Jais Nielsens maleri "Afgang" og udforsker modernismebegrebet.

I min besvarelse vil jeg drage på den viden, jeg opnår i løbet af min undersøgelse, og til sidst vil jeg afrunde opgaven med en konklusion, hvor jeg sammenfatter hovedindholdet og målet med opgaven.

"Asfaltens sange" er en digtsamling af Emil Bønnelycke fra 1918, der hylder den moderne storby i den tid.

Digtsamlingen præsenterer storbyen som en hektisk og spændt verden med en højhastighedskultur og tempo både inden for industrien og for den enkelte hverdagsperson.

Den fortæller om storbyens muligheder, sociale relationer samt den kaotiske og blasfemiske livsstil, der er knyttet til livet i storbyen.

Samtidig fremstiller den storbyen som et sted præget af rationalitet, videnskab, industri og omhyggeligt planlagte skemaer.

Alt dette udgør, som Bønnelycke beskriver det i sit digt "Aarhundredet", en tid med epokers store selvmodsigelser. (Cand. Mag. Jakob Bækgaard)

Indholdsfortegnelse
Indledning
Analyse/fortolkning
Raadhuspladsen
Vesterbrogade
Perspektivering
Afgang
Modernismebegrebet
Konklusion

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
"Digtet "Vesterbrogade" beskæftiger sig også med storbyen som et fænomen. Det er opdelt i fem ensartede strofer med otte verslinjer i hver strofe.

Der er flere tilfælde af bogstavrim i digtet, for eksempel: '[...] Det bruser af fodtrin på fortovets fliser, og gaden får farve af forår og fest' (Strofe 1, vers 3-4).

Derudover anvendes stavelsesrim i alle strofer, hvor første halvdel af hver strofe har krydsrim, mens den anden halvdel har parrim.

I digtet bruges en førstepersonsfortæller med indre synsvinkel, der subjektivt beretter om sine følelser og forestillinger om verden.

Emil Bønnelycke bruger også meget billedsprog i dette digt for at lade læseren leve sig ind i det lyriske jegs forestillinger og oplevelser og se verden gennem hans øjne.

Han beskriver sig selv som 'kastanjernes blade' og som 'dagens frejdige elsker og frier'."