Vesterbrogade | Analyse | Emil Bønnelycke | 12 i Karakter

Indledning
Bilerne suser forbi. Wroom wroom. Menneskejagets fyldende fornemmelse. De hårde brosten under fødderne, der fører en igennem gadernes larm.

Trin for trin. Øjet skurrer fra hustage til gadelamper, videre mod butiksvinduerne. Kaos. Uophørlig bevægelse. Bageren på hjørnet spreder aromaen af nybagt wienerbrød, som spredes tungt i luften.

Uendelige indtryk påvirker sindet. I storbyen. Storbyen og tilværelsen i den har gennem tiden spillet en rolle i, både litteratur og kunst, på mange forskellige måder.

Et eksempel på litteratur der pågriber livet i storbyen på særdeles forskellig vis er Emil Bønnelyckes Vesterbrogade og Michael Strunges Den hæslige by.

Hvordan bruges beskrivelserne af storbyen i de to digte? hvad fortæller det om digtenes samtid? og hvordan kan digtene sammenlignes?

Uddrag
Ser man på miljøet i digtet, foregår det som sagt i storbyen, og det beskrives som værende forår: ”Gaden faar farver af Foraar og fest”5 og ”naar Himlen er blaanende rig paa Nuancer/ af Blaat

der forkynder at Foraar er inde”6 Denne forårsfølelse giver det lyriske jeg en god følelse, hvilket også med til at vise den positive tone der er, hele digtet igennem.

Bylivets kaos beskrives ved hjælp af de mange sproglige virkemidler, som noget positiv og er noget smukt som det lyriske jeg værdsætter:

”En Virak af Biler, blaa Røg og Benzin/ og Cykler, der kimer i bar Symphonier./ En Dønning af Malstrøm, aah Dagen er min./ jeg er dens frejdige Elsker og Frier./

I dag synes alle Bekymringer fjerne”7 den kaotiske bylivsbeskrivelse besmykkes med positive vendinger, og prises for at skubbe alle det lyriske jegs bekymringer væk med dens eventyrlighed.

Hvis man så dykker dybere ned i disse bekymringer og ser på det psykiske miljø ser det ud til, at de bekymringer der beskrives stammer fra det lyriske jegs økonomiske

situation: ”Hvad rager mig Skrædder og gamle Restancer”8 Gammel ubetalt gæld som udtryk for en dårlig økonomi, der normalt bekymrer det lyriske jeg

spiller nu ingen rolle grundet den overdøvende betagethed af storbyen. En anden forklaring på bekymringerne der beskrives, kan findes hvis man analyserer digtet ud fra den ideologikritiske metode.

1918. 1. verdenskrig. Trods den danske neutralitet i krigen, havde det stadig konsekvenser for befolkningen. Bekymringer.

Uvished! Frygt? Bekymringerne ift. krigen bliver nu gemt bag fascinationen af den travle forårsdag. Den kaotiske, men fantastiske storby overdøver den underliggende bekymring der omhandler krigen og økonomien.

I forbindelse med dette er det også relevant at se på den biografiske metode, og hermed Emil Bønnelycke som forfatter. Emil Bønnelycke er en af de eneste danske futurister.

Futurismen handlede om at hylde et liv i fart og at se skønheden i det kaotiske. Her var storbyen og dets industrialiserede væsen specielt et motiv der fyldte meget.9 På baggrund af dette afspejler

Vesterbrogade på alle måder den futuristiske skrivestil. Digtet priser den travle industrialiserede udvikling, og de endnu mere travle øjeblikke, i den travleste hverdag.

Alt sammen med økonomiens og krigens bekymringer dulmende i undergrunden, men som overdøves at den nye fremtid.

For at konkludere er temaerne i digtet storbyen, travlhed, kaos, industrialisering, udvikling osv. Digtet portrætterer den travle kaotiske storby, vha. romantiserende og glorificerende beskrivelser.

Storbyens industrialiserede udstråling med massere af fart på ses som noget smukt. Storbyen der ellers ofte beskrives negativt i modsætning til landet.

Storbyen der får det lyriske jeg til at glemme alle sine problemer, og se positivt på fremtiden og hvad den bringer. Storbyen.

Sådan får du adgang til hele dokumentet

Byt til nyt Upload en af dine opgaver og få adgang til denne opgave
  • Opgaven kvalitetstjekkes
  • Vent op til 1 time
  • 1 Download
  • Minimum 10 eller 12-tal
Premium 39 DKK pr måned
  • Adgang nu og her
  • 20 Downloads
  • Ingen binding
  • Let at opsige
  • Adgang til rabatter
  • Læs fordelene her
Få adgang nu