Indledning
En lille fattig piges trængslen efter røde glinsende dansesko, afspejles den flydende overgang fra romantikken til romantismen, hvor det forbudte og farlige fremmer sig.

Overfladisk, ulydig og egoistisk er den lille pige, hendes personligeudvikling krævede bare et par magiske røde dansesko. Et blodigt og dystert, men samtidig fint kunsteventyr skrevet af H.C. Andersen, udgivet i 1845.

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
Karen stod med valget om hun skulle fortælle den gamle frue, at de skinnende sko altså var røde eller lade som ingenting. Den lille pige vidste godt, at hun burde være ærlig, men alligevel kunne hun ikke modstå lysten efter de fine røde dansesko.

Skoene lignede dem som selveste prinsessen af landet ejede, ”Det er nok Blanklæder!" sagde den gamle Frue, "de skinne!" "Ja de skinne!" sagde Karen; og de passede og de bleve kjøbte;

men den gamle Frue vidste ikke af at de vare røde, thi hun havde aldrig tilladt Karen at gaae til Confirmation i røde Skoe, men det gjorde hun nu.” Karen havde nu brudt samfundsnormerne for første gang i eventyret og været ulydig overfor den gamle frue.

Den lille pige nød og væltede sig i den furiøse opmærksomhed som hun følte inde i kirken, iført hendes røde sko. Hendes ego og besættelse af skoene voksede merkant.