Indledning
”De røde sko” af H.C Andersen ”De røde sko” er et kunsteventyr og ligger til dels under undergenren ”tingseventyr”, som blev opfundet af H.C Andersen, som ligeledes er skribenten i dette eventyr.

Eventyret er fra 1845, under den litteraturhistoriske periode romantikken (1805-1870). I denne fortælling er det dog ikke romantikken, hvor man beskæftigede sig med det gode.

fine og idylliske billede af tilværelsen der som sådan bliver refereret til, men nærmere under perioden romantismen, hvor man i stedet for at anerkende sammenhængen som virkeligheden, så dyrker man splittelsen.

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
”Hjemme – ude – hjemme” kan i høj grad anvendes til ”de røde sko”. Karen befinder sig i starten af fortællingen i barndommens trygge rammer, altså hun er her hjemme.

Man kan påstå at Karen hurtig kommer ud af dette, da moderen tidligt dør, og hun derfor bør anses som værende ”ude” i disharmoni og ensomhed.

Men der kan dog også argumenteres for, at hun hurtig kommer ind i harmonien igen, ved at den gamle frue kort tid efter vælger at tage Karen til sig. Her befinder Karen sig altså igen i forholdsvis trygge rammer, og intet virker uharmonisk.

Karen er i denne fase meget ubevidst og dels hovmodig, i det hun kun tænker på de røde sko hendes moder har givet hende, og tænker at de må være grundlæggende for, at den gamle kone ønsker hende. ”Og Karen troede det var altsammen for de røde sko” (s. 1 l. 24).