Indledning
Jeg har lavet en litterær analyse af ”far og jeg” af Pär Lagerkvist. Jeg vil analysere og fortolke novellens komposition, sprog og forholdet mellem faderen og sønnen.

Til slut i min analyserende artikel vil jeg perspektivere ”far og jeg” til anden litteratur, som også har overgangen fra barn til voksen som tematik.

Novellen ”far og jeg” er oprindeligt udgivet under titlen "Far och jag" i novellesamlingen Onda sagor (1924).

Novellen er skrevet af svenske Pär Lagerkvist, som var en kendt digter og forfatter. Han er kendt for værker med temaer såsom uro, angst samt det uretfærdige og meningsløse med livet.

Hans værker bærer også præg af et religiøst spørgsmålstegn, om hvorledes Gud er til stede eller ej. Han havde sit store gennembrug i 1916, og døde i 1974 men en række værker bag sig.

Uddrag
Det er forskellene i første fase og tredje fase der er yderst interessante, fordi der sker en drastisk forskel i deres far-og-søn forhold. I første fase beskrives far-og-søn forholdet som et gensidigt og kærligt forhold

hvor de hjælper hinanden i udfordrende situationer, fx da de skal gå over en bro: ”Vi holdt hinanden i hånden for ikke at falde ned mellem svellerne” .

Faren hjælper altså sin søn når han er utryg og når noget et udfordrende. Sådan er det dog ikke i tredje fase. Faren er kynisk og hård, mens drengen er meget bange og utryg.

Faren vælger dog ikke at gøre noget, og sønnen tænker: ”jeg troede, far ville bære mig over, men han sagde ingenting, han vilde vel have, at jeg skulle være som han og ikke synes det var noget” .

I første fase går de over broen ind i skoven, og i tredje fase går de ud fra skoven og over broen. Imellem de to passager har der været en gåtur inde i skoven.

Men turen i skoven er et symbol på den tur, man skal igennem fra lille barn til voksen. I starten af livet vil ens forælder være over en, og hjælpe og beskyttet en ved mindste lejlighed.

Jo ældre man bliver, jo mere selvstændig og selvhjulpen bliver man. Drengen føler, at slutningen af skovturen er skræmmende, modbydelig og svær at forstå:

”jeg turde knap trække vejret” . Pär Lagerkvist ønsker at vise hvor hårdt det kan være at gå fra barn til voksen. I skovturens slutningen siger faren en interessant reference, som kan knyttes til Pär Lagerkvist. Han siger, ”vi ved jo, der er en Gud” .