• Dansk
  • Uddannelse: HHX
  • Karakter: 10 tal
  • Ord: 1371

Indledning
Autofiktion er en genre der blander fiktion og fakta. Autofiktion opstod i 1977, da franskmanden Serge Doubrovsky udgav sin bog Fils.

Senere er det Karl Ove Knausgård, som udgav bogen Min Kamp, der har inspireret skandinaviske forfattere, som derefter selv har skrevet deres egen autofiktion.

Min egen erfaring med autofiktion er dog lidt kontroversiel, i forhold til den måde man normalt falder over autofiktion på. Det jeg har oplevet, er nemlig den menneskelige betegnelse af autofiktion.

Jeg har stiftet bekendtskab med en person som levede helt i sin egen verden, fyldt med løgne og fiktive historier, som dannede hans hverdag.

Hvor stort omfang spørgsmålet havde, var ligegyldigt. Ni ud af ti gange kunne man forvente at få en løgn, som svar på ens spørgsmål.

Man kan derfor konkludere, at han er en lystløgner. Konsekvensen ved hans gentagne løgne og fiktive historier var, at man ikke kunne stole på hvad han sagde mere.

Hvis vi i det virkelige liv kan have svært ved at skelne hvad der er fiktivt, og hvad der er virkeligt, hvordan kan vi da skelne mellem det i fortællinger? Og hvad er konsekvenserne når man skriver autofiktion, samt hvilket ansvar har man som fortæller?

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
For læsere og anmeldere er det nødvendigt at få klarhed omkring genren på en fortælling. Er det en selvbiografi eller fiktion?

Camilla Schwartz, som har skrevet artiklen ’’Hvorfor er vi bange for autofiktionen?’’ på Informations hjemmeside den 21. oktober 2009, mener at autofiktion er en drilagtig genre, som skaber problemer for den enkelte læser.

Det med ikke at kunne skelne mellem virkelighed og fiktion er en hovedpine idet ’’virkeligheden er fiktion, og fiktionen er virkelighed’’, som Camilla Schwartz siger.

Det er simpelthen uudholdeligt for enhver der læser det, og derfor vil man gerne fastslå en genre, som ikke er en blandingsform såsom autofiktion. Ifølge Camilla Schwartz har opdelingen af disse to genre flere formål.

Et af disse formål er, at den hjælper både læser og forfatter med at danne sig et overskueligt billede af, hvad der kan bestemmes som kunst.

Et andet formål er, at læseren skal være i stand til at kunne danne relationer til kunsten, alt efter om det er virkeligheden der afspejles eller om der er tale om ren fiktion.

At kunne danne relationer til kunsten medfører, at læseren finder fortællingen mere spændende, hvorimod læseren ville være mere uinteresseret hvis relationen ikke fandt sted.