Autofiktion | Asta Olivia Nordenhofs digtsamling

Indledning
Begrebet “autofiktion” er den litterære genre, som sætter lighedstegn mellem forfatter, fortæller og hovedperson, hvor forfatteren får lov til at blande det faktiske og fiktive sammen.

Autofiktionen dannes via forfatterens tanker, erindringer og oplevelser, som kan udtrykkes i et personligt sprog i teksterne. Forfatterens selvbiografi og privathed bliver til allemandseje. Intet privat.

Det er også det, der gør spændende ved disse tekster, at intet er privat. Vi elsker at læse og høre om andre menneskers privatliv, det er ligegyldigt om personen er kendt eller ej.

Denne genre danner et bånd mellem forfatteren og læseren. Nogen vil identificere sig med forfatterens liv, og andre vil tænke godt det ikke er mig.

Genrens popularitet har dannet store diskutable debatter omkring begrebets eksistens. Mads Bunch og Poul Behrendt skriver i en bog “Selvfortalt” (2015) om autofiktions udbredelse og betydning.

De fortæller blandt andet om, at der er tre former for autofiktion; Autofiktion som fri selvbiografisk konstruktion, autofiktion som dobbeltkontrakt og autofiktion som selvfortælling.

Denne genre er hovedrollen i Asta Olivia Nordenhofs digtsamling, som er udgivet i 2013. Vi vil se nærmere på, hvilken form for autofiktion Nordenhof gør brug af i sine digte.

Indholdsfortegnelse
Indledning
Præsentation
Tegn på autenticitet og tegn på fiktionalisering
Overvejelser over titel
Samfundskritik
Afslutning

Uddrag
Forsiden er lige så henvendende og direkte som sproget i digtene. Billedets ærlighed og troværdighed bliver fremvist via Nordenhofs forbrug og blik, hvor hun kigger direkte i kameraet og læserens øjne.

Hun sidder meget afslappet og frygtløs på stolen, hun er ikke bange for at vise den person hun er, hun tør godt at vise sin identitet, som repræsenteres af de halvfyldte produkter som Biocotta økologisk grøntsagscocktail, Nicotinell, bøger, Coca-Cola, parfume, kartonvin og stærkere alkohol, der flyder på bordene.

En præsentation af Nordenhof bliver fremstillet både i det lyriske jeg, hvor hun fremstår helt unikt med sit personlige sprog, skrivestil, tanker og erindringer, og ved forsiden, hvor hun modigt viser os, hvordan hun er til dagligt i sit komfortable tøj og knoldsat hår.

Hun er ikke bange for at bruge bandeord i sine digte (side 15 linje 2), her bruger hun ordet “Fuckhoveder” hvilket er stavet som “Fuckhoder”.

Dette tyder også på et udarbejdet sprog, hvor hun staver ordene efter sin oprigtighed. Nordenhof benytter ikke implicitte regler for digtgenren.

Hun har helt sin egen skrivestil, ingen mønster i stroferne, ingen titel, forkerte stavelser af ord og ingen store bogstaver.

Sådan får du adgang til hele dokumentet

Byt til nyt Upload en af dine opgaver og få adgang til denne opgave
  • Opgaven kvalitetstjekkes
  • Vent op til 1 time
  • 1 Download
  • Minimum 10 eller 12-tal
Premium 39 DKK pr måned
  • Adgang nu og her
  • 20 Downloads
  • Ingen binding
  • Let at opsige
  • Adgang til rabatter
  • Læs fordelene her
Få adgang nu