• Dansk
  • Uddannelse: HHX
  • Karakter: 7 tal
  • Ord: 1756

Indledning
Ghettoguide er et digt som kan ses i Yahya Hassans digtsamling fra 2013. Yahya Hassan er en 20-årig dansk digter med palæstinensisk baggrund, som skildrer hans barndom i en muslimsk familie og en ungdom som kriminel.

Helt kort handler digtet om at Yahya Hassan som fortæller, hvordan hans liv foregår i ghettoen, særligt fortæller han om sine forældres rolle i ghettoen. Det fortæller om hans dagligdags situationer.

Selve handlingen tager udgangspunkt i ham selv, hans egne oplevelser og tanker, som han omdanner til litteratur også hans far og hans søskende .

Overskrift og titlen, ”ghetto guide ” referer til det sted, hvor Yahya selv er opvokset, i en ghetto. Ghettoguide symboliserer også det, at det er en selvfølge hvordan tingene foregår i ghettoerne.

At vold, vrede og hæleri (kriminel handling) bare er hverdag i en ghetto . Det er også nogle af de ting, han gennemgår i digtet. Digtet er et prosadigt, da det er komponeret med en strofe og en fri form.

Sammen understøtter det også helheden af digtet. Det gennemgår hele digtet. Prosadigte har ikke faste mønstre (rim), men gør i stedet for brug af andre lyriske virkemidler, som rytme, klang og sproglige billeder.

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
Faren er familiens overhoved, der har respekten. Respekten som kommer af vold. Han er utrolig dominerende og streng far. Faderen er taxachauffør ”Men nu kører han taxa hele dagen” (s. 121, vers 9).

3 Gennem digtet sker der en lille udvikling med faren. I den første strofe hvor faren bliver nævnt bruges der ordet ”far”, som en introduktion til ham. På side 121, vers 7, ”Manden der er min far”.

Efterfølgende bliver faren udelukkende beskrevet som ”han” eller ”taxachauffør”, hvilket viser et anstrengt forhold mellem far og sø n. Moderen derimod bliver primært beskrevet som ”mor” hele vejen igennem, dog også som ”hun” få gange.

Det forklares også hvordan hun hjælper andre arabermødre , og at hun græder for dem, når deres børn er i fængsel. Side 122, vers 32, ”Hun hjælper arabermødre.

Hun hjælper dem med og søge kontanthjælp. Men først de går efter førtidspension. Hun ringer til kommunen for dem. Hun ringer til lægen for dem. Når deres sønner skal i retten hun viser dem vej.

Når deres sønner bliver fængslet. Hun græder for dem.” Så lige umiddelbart virker hun som et normalt menneske, hjælpsom og social med følelser i modsætning til faderen.