Trælameller | Analyse | Yahya Hassan

Indledning
Digtet Trælameller er skrevet, og oplæst af den århusianske digter Yahya Hassan. Født 1995. Statsløs palæstinenser med dansk pas.”

Digtet Trælameller er en del af en større digtsamling som hedder ”YAHYA HASSAN ” skrevet med versaler, der giver en effekt af aggression allerede fra start.

Den 17. oktober 2013 udgav Gyldendal Digtsamlingen, og er sidenhen blevet den bedst sælgende digtsamling med over 120.000 solgte bøger.

De positive anmeldelser væltede ned over Yahya Hassan. Dog var der også en barsk reaktion over at Yahya kritiserede sine forældre og religion, hvilket har ført til overfald og konstant overvågning af PET.

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
I digtet læser vi om hvordan Yahya, bliver slået med en trælamel fra en seng, hvordan han kan høre hans søskende skrige fra de andre værelser kun overdøvet af sit eget

og hvordan hans mor af og til prøver at blande sig, men med kommentaren fra faren: ”Er det manden eller kvinden der bestemmer?”

Vi vil ikke være i tvivl om uden at kende `jeg` personens navn, at der er tale om et religiøst motiv. Faren har altid det sidst ord, og moren har intet.

Hun har sin plads i køkkenet og er ikke i sin ret til at blande sig. I den muslimske religion er manden den der har det sidste ord, og kvinden har ikke det store at skulle have sagt.

Døren bliver lige så pænt lukket ud til hende og så kan hun ellers bare passe maden. ”Døren til køkkenet hvor mor lavede mad blev lukket”

Når vi læser digtet, er man ikke i tvivl om hvilken situation jeg personen står i, ud fra hans beskrivelse får han på meget få linjer, givet et bredt indtryk af hvordan faren skiftevis giver dem en tur med en trælamel, han finder fra en seng.

I linje 12 fortæller han ikke direkte at han har ondt, men vi vil ikke som læser være i tvivl om at efter de her slag har han utrolig ondt, så ondt han ikke engang kan stå op ad væggen med strakte arme, og på ét ben som faren ellers vil have.

De dominerende sanser han bruger til at give os dette indtryk, er syn, og høresansen. Han kan høre hans søskende skrige, og han kan se alt der foregår, Samtidig når han også at vise en omsorgsfølelse overfor sin bror, ved at give ham hans strømper, og vejlede ham i om det skal være hænderne eller fødderne.

Han oplever en stor frygt for sin far og samtidig oplever vi også, hvordan resten af familien har frygt for faren, moren fortsætter sin madlavning i køkkenet, og børnene siger ikke imod eller stiller spørgsmålstegn.