Indledning
Den danske forfatter Asta Olivia Nordenhof udgav i januar 2020 sin første roman ’Penge på lommen’. Romanen er den første ud af en romanføljeton på syv bind.

Disse romaner omhandler alle mordbranden på skibet Scandinavian Star i 1990 i forskellige omfang. ’Penge på lommen’ omhandler Kurt og Maggie, som bor lidt uden for Nyborg på en gård.

Læseren får kendskab til deres livssituation, tanker og følelser, idet fortælleren på en bustur hen over Fyn får et syn, som hun ikke kan slippe.

Dette syn viderefører hende ind i Kurt og Maggies liv og foretagende, derigennem får læseren indblik i Maggies tankemylder og Kurts overvejelser om investering i noget stort.

33-årige Asta Olivia Nordenhof dimitterede i 2011 fra Forfatterskolen og debuterede samme år med bogen ’Et ansigt til Emily’. I hendes nuværende forfatterkarriere har hun udgivet 2 bøger og en digtsamling.

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
Maggie og Kurts respektive baggrunde ødelægger deres mulighed for al kommunikation og forståelse iblandt dem.

Skibskatastrofen på Scandinavian Star er og vil være omdrejningspunktet i denne roman og de næste syv bind i Nordenhofs romanfølgeton.

Baggrunden for valget af dette gentagelsesvise hovedelement er forfatterens interesse for begivenheden og dens interessante elementer.

I et interview med dagbladet Information uddyber Asta Olivia Nordenhof en række begrundelser for skibskatastrofens involvering i bøgerne.

Hun nævner eksempelvist, at hun betragter sagen som en skildring af kapitalismens eksistens og indflydelse. Hertil siger hun følgende ”Nogle vinder, men det gør de kun, fordi andre bliver ofret.”

Dette er Maggie og Kurt et eksemplarisk eksempel på. Frem til side 17 fremhæves skibsbranden kun få gange

Kurts tanker såvel som forfatterens tanker angående episoden uddybes nærmere på et senere tidspunkt i romanen.

Forbindelsen mellem Maggie og Kurts kedsomme og på sin vis tragiske tilværelse og skibsbranden, uddyber med Asta Oliva Nordenhof i samme interview med følgende udtalelser

”Jeg havde en meget distinkt ide om, at hvis man ville rette en kritik mod kapitalismen, måtte man – hvis den skulle have et feministisk perspektiv – også rette en kritik mod kærligheden.”

og ”Man kan nogle gange møde en forestilling om, at seksualiteten eller kærligheden repræsenterer en eller anden antitese til kapitalismen.

For mig var det en vigtig grundpille at lægge, at det gør den ikke. Der er ligesom ikke nogen frigørelse der.”

Romanens handling foregår i 1980’erne i årene op til skibsbranden. Miljømæssigt udspiller den første del af historien sig primært på Kurt og Maggies trelænget gård i Nyborg på Fyn.

Hvor lang tid handlingen strækker sig over kan være op til fortolkning, den bustur jeg-fortælleren er på fremstår som forholdsvist kort, det vil sige i løbet af en dag, kunne man vurdere.

Den rumlige synsvinkel i ’Penge på lommen’ er kombineret, det kommer til udtryk ved, at læseren både tildeles mulighed for at se begivenhederne udefra såvel som fra Kurt og Maggies indre synsvinkel.

I dette tilfælde benyttes den ydre synsvinkel hovedsageligt til at beskrive de situationer, læseren præsenteres for, hertil benyttes den indre synsvinkel til at formidle de to hovedpersoners følelser samt tanker.

”Han kunne forelske sig i de fleste, Maggie blev det så, den sidste i en lang serie. Han levede sit liv om natten, mødte nye venner som alle drømte om hurtige penge og kærlighed, noget at give sig til, men ikke det de blev budt.”