Indledning
”Turde hun sige, at hun troede? Nej, hun troede ikke; og forsage? Uh nej, saa skulde man vist lade være at være glad, og det kunde hun ikke, nej, nej – aa, bare han vilde springe hende over!” (s. 110) –

I den unge pige, Margrethe Holm, er denne strøm af bevidsthed forankret i Erna Juul-Hansens novelle "En Konfirmand", når hun står over for afgørelsen om at bekræfte sin konfirmationsløfte.

Novellen, en perle fra det moderne gennembrud, formår at bruge impressionistiske stilistiske greb på en tidstypisk måde, samtidig med at den sætter vigtige spørgsmål til debat, som Georg Brandes ville have beundret.

Udgivet i ugebladet "Ude og Hjemme" i 1882, findes den som en del af Erna Juul-Hansens samling "Sex Noveller".

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
Novellens indledning indeholder også to meget tidstypiske træk - in medias res og sanseindtryk. Ved at blive kastet direkte ind i situationen som læser styrkes følelsen af at være til stede, nærmest som ved en teaterforestilling.

Novellen begynder med en sansemættet naturbeskrivelse, hvor naturen nærmest får sjæl. Solen brænder, en fejende marts-vind blæser om hjørnerne, bider i næserne og skaber en tynd isskorpe over vandpytterne, mens byen ser ud, som om den har taget rent på i anledning af søndagen.

Personbeskrivelserne tager form gennem handlinger og fortalte monologer. Der benyttes flere gange "stream of consciousness," en tankestrøm, der forsøger at følge den faktiske tankestrøm så tæt som muligt.

Dette har til formål at beskrive personerne så realistisk som muligt, hvilket også opnås gennem replikindividualitet: [her kan du tilføje en original passage, hvor stream of consciousness eller replikindividualitet bruges].

”Aa, søde Fa’er, vi vil saa rædsomt gjærne – bare en lille Smule! Vi skal gjøre det saa pænt og stille. Slet ingen Ture, du, bare en Polka, eller en sagte Vals – en ganske sagte Vals!” (s. 118).

Veninderne forsøger at overtale Margrethe Holm til at danse, og flere af ordene, såsom "vi vil danse, vi må danse" (s. 117), kursiveres for at understrege pigernes insisteren på ordene.

Juul-Hansen benytter sig af behaviorisme til at afspejle en indre psykologi gennem ydre handlinger, hvilket hun ofte gør, da forfatterkommentarer er udeladt.

Dette citat beskriver Margrethe Holms ukoncentrerede og selvcentrerede ungpigesind gennem hendes handlinger, mens hun sidder til alters ved konfirmationen:

”Ganske forsigtigt listede hun den ene Fod tilbage og følte den blive borte i et Brus af Skjørt og
Kjole” (s. 109).