Opgavebeskrivelse
Hvorfor er Grundloven en vigtig lov i Danmark?
Redegør for ytringsfriheden og den personlige friheds betydning i forhold til magthaverne i Danmark?
Kan man ændre en bestemmelse i Grundloven ved, at alle Folketingets medlemmer stemmer for forslaget?
Hvad betyder præceptiv og deklaratorisk?
Hvad er forskellen på en forordning og et direktiv fra EU set fra borgernes side?
Hvad er en traktat, og hvordan bliver den en del af det danske retsgrundlag?
Kan en minister uden Folketingets medvirken vedtage en bekendtgørelse?
Hvad dækker udtrykket præjudikat over?
Hvis en dommer begrunder en afgørelse med forholdets natur, hvad har dommerne så lagt vægt på i sin vurdering af sagen?
Hvad kaldes det, når man anvender en lov på et andet område end det den efter sit præcise indhold omfatter?

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
Hvorfor er Grundloven en vigtig lov i Danmark?

Grundloven er en fundamental lov. Den skal sikre vores demokratiske statsform. Forfatningsmæssigt sikrer grundloven blandt andet den personlige frihed, retten til at samles, foreningsretten, ytringsfriheden og mm. Alle borgerne skal tilrette sig efter grundloven.

Redegør for ytringsfriheden og den personlige friheds betydning i forhold til magthaverne i Danmark?

Ytringsfriheden betyder at enhver er berettiget til både på tryk, skrift og tale offentliggøre personligne holdninger. Dog er dette under ansvar for domstolene. Den personlige frihed betyder retten til frihed, uanset hvilken race, tro eller politiske holdning.

Denne frihed kan berøves i max. 24 timer uden en afgørelse fra en dommer, altså grundlovsforhør. En privat person må ikke på baggrund af sine egne holdninger, ustraffet fratage andre personers frihed.

Kan man ændre en bestemmelse i Grundloven ved, at alle Folketingets medlemmer stemmer for forslaget?

Folketinget kan principielt godt kræve at ændre Grundloven ved en folke afstemmelse, hvor over 40% stemmeberettigede stemmer.

Flertallet afgør om ændringen træder i kraft. Ifølge grundlovens §88 udtrykker, hvor vanskelig en proces det er at ændre Grundloven.

Kræves der ændringer, dette en besværlig og tidsmæssig lang proces, da man skal sikre at dette er en god ide inden endelig vedtagelse. Proceduren for ændring af grundloven er således:

1. Der fremsættes et lovforslag om en Grundlovsændring – hvis den ikke vedtages med flertal ved tre behandlinger, er forslaget forkastet

2. Der afholdes et Folketingsvalg, hvor vælgerne kan stemme på de kandidater, de er mest enige med bl.a. om Grundlovsændringsforslaget

3. Det nyvalgte Folketing behandler ændringsforslaget, der igen skal vedtages med flertal ved tre behandlinger

4. Inden for et halvt år udskrives en folkeafstemning, hvor alle stemmeberettigede vælgere kan stemme ja eller nej til ændringsforslaget

5. Kun hvis mindst 40 % af alle stemmeberettigede har stemt ja og der er flertal for ja blandt de afgivne stemmer, er forslaget vedtaget

6. Regenten underskriver og den nye grundlov kundgøres i Lovtidende og er herefter gældende ret.