Er vi blevet gladere af sundhed? | Dansk

Indledning
”Sundhedshysteriet er blevet en religion” sådan lyder overskrift over debatindlægget skrevet af Lotte Hvas i Politikken fra 15.december 2014. Hun har over de seneste 25 år været praktiserende læge. Hvas giver udtryk for, at Danmark har fået en ny religion, kaldet sundhedismen.

Sundhedismen indebærer en sundhedsdyrkelse, hvor sundhedens vigtigste karaktertræk er den enkeltes selvrealisering og en personlig stræben efter den perfekte krop. I religionen er der en risiko for udstødelse, hvis man ikke følger kriterierne for sundhedsdyrkelsen.

Disse kriterier der er tale om, er præstens fire bud, kost, rygning, alkohol og motion, som til sammen danner KRAM-faktorerne. Præsten er lægen, som for-kynder om, hvilken vej der fører til den smalle sti. Den smalle sti fører til idealet om den perfekte krop.

Dem der ikke kan begå sig her på er bl.a. overvægtige og rygere, som er skyldige i de sygdom-me, der er opstået og kan forekomme på baggrund af deres ”forkerte” livsstil.

På baggrund af de ovennævnte karaktertræk for sundhedsismen, bliver målene som fællesskab og kærlighed skubbet i baggrunden, og er derfor det sekundære fokusområde.

Uddrag
Som helhed betyder det ifølge Hvas, at dem der lever efter kriterierne for sundhedsdyrkelsen, bliver frelst, da de når frem til den smalle sti. I modsætning til dette bliver overvægtige set nedlandende på. Man observere hurtigt deres valg af fødevarer og deres krop. Selv op til julen findes der mange fri-stelser på fødevarebutikkernes hylder, såsom klejner, som præstens vejledning vil se imod.

Hun nævner, at vi er gået for langt, da sundhed handler om skridtælling, screeninger og kolesterol-sænkende medicin.

Desuden har Politikken fået en sektion, som skal handle om sundhed. Vi dømmer andre mennesker udefra det vi læser og hører, hvilket vores blik er præget af.

Der er en stigende ulig-hed i sundhedens betydning, da fokusset udelukkende ligger på den forkerte livsstil, og der tages af-stand til, de andre faktorer som også spiller en væsentlig rolle i sundhedens betydning, herunder miljø og arv. Det er ikke længere op til det enkelte menneske, at have selvkontrol over sit eget liv.

Hun påstår, at vi alle lever usundt. Bl.a. nævnes der: ”vi kører børnene i bil til skolen, vi tager alle (bortset fra de mest hellig) elevatoren til 5.sal og vi hygger os med julekonfekt, flæskesteg og and i mindst halvanden måned før juleaften” (Hvas s.3 l.28-30)

Selvom man lever efter præsten ideal, betyder det ikke, at man lever usundt ved at synde engang imellem.

Eksempelvis tager jeg bilen til fitnesscenteret, i stedet for at gå eller løbe derhen. Nogle er bedre til at balancere deres spisevaner end andre, samt bedre til at takle udfordringer i livet, da de har haft færre belastninger.

Sådan får du adgang til hele dokumentet

Byt til nyt Upload en af dine opgaver og få adgang til denne opgave
  • Opgaven kvalitetstjekkes
  • Vent op til 1 time
  • 1 Download
  • Minimum 10 eller 12-tal
Premium 39 DKK pr måned
  • Adgang nu og her
  • 20 Downloads
  • Ingen binding
  • Let at opsige
  • Adgang til rabatter
  • Læs fordelene her
Få adgang nu