Høfligheden er blevet lagt på hylden i Danmark | Dansk

Skriftlig opgave i dansk

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
I Danmark er vores høflighedsudtryk blevet lagt på hylden, og vi er verdensmestre i uhøflighed. Dansk er ikke ligefrem høflighedens sprog – vi er oftest meget direkte og det er derfor ikke en dans på roser, når vi kommunikerer med hinanden.

Men hvorfor er det sådan? I andre lande er folk vant til langt mere anerkendelse og det skurrer derfor i udlændinges ører, at høre danskernes måde at kommunikere på. Burde vi måske tænke på, at få støvet høflighedsformerne af, og få dem tilbage i det danske sprog?

Vi lever i en verden, hvor vi er afhængige af andre mennesker. Vi kunne ende med at spænde ben for vores egen udvikling, i samfundet, hvis vi ikke ændrer vores måde at omgås andre mennesker.

Telefoner, elektronik og travlhed er i den grad også noget, der er med til, at gøre os uhøflige, men skal vi lade det styre, hvordan vi er over for andre mennesker?

Det kan være svært, at få denne dårlige uhøflighedsvane helt væk, hos alle, da det er blevet en almindelighed ikke at være høflig og næsten skamfyldt, at være høflig.

Spørgsmålet er bare, hvordan vi finder tilbage, til den høflige omgangstone? Problematikken vil jeg redegøre for i denne opgaven.

Jeg har valgt, at arbejde med teksten, ”Selv tak, fru Jørgensen” af Søren Ulrik Thomsen

For cirka 40 år siden forsvandt vores høflighedsformer, i Danmark, med ungdomsoprøret. Her mente man nemlig, at høflighedsformerne stod i vejen for friheden, i det man jo var falsk, når man benyttede sig af dem – dengang sås høflighed som, at man var tvunget til at være høflig over for folk, man ikke kunne lide.

De ønskede, at alle kunne stå frem, som de mennesker, de inderst inde var. Folk ville simpelthen ikke sige pænt goddag, til naboen, hvis hund lige havde skidt ude i deres have, da det jo var en falsk måde at være overfor andre mennesker.

Dette er Søren Ulrik Thomsen meget uenig i, han mener tværtimod, at høfligheden er en forudsætning for friheden.

Han skriver bl.a.,: ”Jeg ser den som en del af moderniteten, en omgangsform, der bliver meget vigtig i takt med fremvæksten af storbyerne.” Dette mener han, da vi på en ganske almindelig dag møder en masse mennesker, vi ikke kender, men alligevel skal interagere med.

Det kunne bl.a. være på arbejdspladen eller i supermarkedet.