Er din studieøkonomi presset? Sådan letter du presset

Stress fylder mere og mere blandt unge mennesker – det viser op til flere nyere undersøgelser. Det hænger bl.a. sammen med, at der lægges et stort pres på danske unge fra både skolernes og omverdenens side. Langt fra alle kan klare dette pres, hvorfor mange bukker under og opgiver håbet om at tage en videregående uddannelse. Det er kritisk, da vi i den grad har brug for veluddannede mennesker.

 

Er du glad for din studietilværelse, men kunne du godt ønske dig lidt mere luft i budgettet, så kommer vi dig gerne til undsætning. Vi er nemlig godt klar over, at de færreste unge mennesker vælter sig i likvide midler. SU’en bliver næppe hævet, men det er til gengæld muligt at spare en masse penge med den rette strategi. Følg derfor vores gode råd og opnå en mere velfungerende studieøkonomi. Du vil kunne bruge vores gode tips, hvad enten du læser psykologi, musik eller noget helt tredje.

Dit studiekort er billetten til en verden af rabatter

Et studiekort kan ikke kun bruges som legitimation ved køb af alkohol og cigaretter samt i forbindelse med diskotekbesøg. Det kan også bruges som en gylden billet til en masse rabatter. Mange unge mennesker bliver positivt overraskede over, hvor mange penge man rent faktisk kan spare med et studiekort. Det er dog afgørende, at du altid har det på dig, da du skal kunne dokumentere, at du er under uddannelse.

 

I denne artikel om studiekort rabat fremgår det, at der er adskillige tusinde danske forretninger, som tilbyder studierabat. Det drejer sig bl.a. om frisører, tøjforretninger, elektronikforhandlere, boghandlere og mange flere. Der er stort set ingen grænser for, hvilke rabatter man kan opnå med et ganske almindeligt studiekort. Læs mere på anviste link og spar formuer i fremtiden. Det betaler sig i allerhøjeste grad.

Stop med at optage dyre lån

Noget af det værste du kan gøre som studerende er at optage dyre lån. Med dyre lån tænker vi især på forbrugslån, herunder kviklån og mobillån. Disse lån er så dyre, at selv et mindre lån på 10.000 kroner vil kunne vælte din privatøkonomi. Skal du endelig låne penge under din uddannelse, så søg et studielån gennem minSU. Dette er uden tvivl den billigste måde at låne penge på. Som regel går der omkring 2 uger fra ansøgning til udbetaling. Det er en lidt lang behandlingstid sammenlignet med forbrugslån, men tiden er givet godt ud, da du sparer en masse penge.

Benyt dig af genbrug

I dag kan man købe stort set alt brugt. Det gælder ikke kun tøj og møbler, men også studiebøger, cykler, tasker og meget andet. At købe brugte ting vil ikke kun forbedre din økonomiske situation, men også give dig god samvittighed grundet den gode miljøgerning. Jo bedre vi bliver til at genbruge forskellige ting og sager, desto bedre er det for miljøet. Derfor bør du forsøge at udbrede budskabet om at gøre brug af genbrug. Det handler trods alt om vores fremtid. I første omgang kan du klikke dig ind på dba.dk, hvor der er masser af brugte ting til salg. Her kan du også sælge og bytte dine aflagte ting.

Sådan får du adgang til hele dokumentet

Byt til nyt Upload en af dine opgaver og få adgang til denne opgave
  • Opgaven kvalitetstjekkes
  • Vent op til 1 time
  • 1 Download
  • Minimum 10 eller 12-tal
Premium 39 DKK pr måned Få adgang nu