Indledning
I denne opgave vil jeg fortage en analyse af novellen “Enrique og Edvardo”. Jeg vil derefter sammenligne novellen med novellen Madkrisen.
Novellen Enrique og Eduardo er skrevet af Johannes Vilhelm Jensen i 1918. Johannes V. Jensen var en dansk forfatter og modtager af Nobelprisen i litteratur i 1944.
Han var også en journalist som rejste rundt i verden og rapporterede fra forskellige lande, for eksempel Spanien, som er det land novellen finder sted i.
Genren i Enrique og Eduardo er novelle, fiktion, men kan samtidig også virke som en journalistisk reportage i indledningen.
Fordi i indledningen er der en række faktuelle oplysninger, som mere hører hjemme i den journalistiske genre end i en novelle, der typisk er fiktion.
Jensen skriver i indledningen fx: “i 1898 opholdt jeg mig i Spanien i en krigskorrespondents farlige hverv, mildnet ved at krigsskuepladsen var paa Cuba”
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Siden hendes mand er væk og opholder sig i Chile, er det derfor nemmere for hende at have en skjult elsker. Set ud fra eksistentialismen så er problemet med moren, at hun ikke træffer et rigtigt etisk valg for sig selv.
Hun lader som om hun gør alt det rigtige, som man skal gøre som en god katolik. Men hun skjuler for sig selv og for andre at hun i virkeligheden ikke er den perfekte kristen.
Det etisk rigtige valg ville være, at hun er ærlig over for sig selv. Hun kunne sagtens vælge at forsøge at være en god kristen, men også samtidig erkende, at hun har behov for en elsker da hun er et ensomt menneske og hendes mand er væk.
Her har vi at gøre med ærlighed, sandhed, løgn og uærlighed. Moren og præsten/jesuitten lader som om de er religiøse og overholder reglerne, men synder bagved. På den måde kommer de til at leve et hyklerisk og uegentligt liv.
Det med at moren ikke for opfyldt sine egne behov er måske med til at gøre, at hun behandler sine drenge så hårdt.
Gode overvejelser – men dog skal det huskes at teksten ikke er specialt optaget af den sag – ikke desto mindre kan man godt være det som læser!!
I novellen får man at vide, at moderen i familien tydeligt forskelsbehandler sine to sønner. Eduardo, som er den yngste søn på 9 år, føler sig uretfærdigt behandlet og straffes for at reagere på behandlingen.
Hvorimod den ældste søn på 11 år bliver nærmest forgudet “Længe efter hørte jeg Senora og Enrique sidde ude i køkkenet og spsiser.
De spiste sindigt og hyggeligt” Enrique og moderen har et markant bedre forhold og hygger sig i hinandens selskab, b.la. under aftensmaden. Enrique bliver også beskrevet som hendes hjertebarn. “Enrique er mit haab. Han skal på kollegium.”
Skriv et svar