Indholdsfortegnelse
Introduktion: Maskinerne
- Maskinerne (Uddrag)

Introduktion: Futurismens Manifest
- Futurismens Manifest (1909)

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
Johannes V. Jensen (1873-1950) er en dansk kanonforfatter, der i 1944 modtog nobelprisen i litteratur.

Han debuterede med romanen Danskere i 1896. I 1898 begyndte han at udgive historier fra sin hjemstavn, Himmerland, og der kom i alt tre samlinger af Himmerlandshistorier (1898-1910).

Jensens forfatterskab spænder vidt fra hjemstavnsfortællinger over historiske romaner og mytiske fortællinger til moderne digte, men han har dog særligt fået en plads i mange danskeres bevidsthed på grund af den historiske roman Kongens fald (1900-01)

der ved en læserafstemning i 1999 blev kåret til århundredets roman. Rent litteraturhistorisk er Jensen ikke sådan lige at sætte i bås, men han er dog først og fremmest en moderne forfatter.

I starten af 1900-tallet var han bl.a. inspireret af futurismens ideologi og tankesæt. Nedenstående tekst er kapitel 4 i ”Maskinerne”, der er en del af værket Den gotiske Renaissance (1900-01).

Her kan man netop tydeligt fornemme Jensens teknologibegejstring, og at han i futurismens ånd hylder maskinens kraft og det moderne menneskes vitalitet og vovemod.

---

De der har vendt Blikket mod Jordens Værdier, skal ogsaa arve dem. De der satte deres Grublen ind paa Tingene selv her, skal have Fortjenesten.

Det er ikke længere tilladt Næring at forhandle Luft og Løfter mod Valuta paa Jorden, de gamle fule Falsknere skal gaa Bankerot under Fanfare af en ny bedre Ungdom.

Der gryer en Reduktion af alt fedtet Papir, alle falske Veksler paa de blaa Almindeligheder, Rethaverne kommer til at staa med Prioriteterne selv, naar de er gaaet ned til Ingenting. Fallit, Fallit!

Maskinerne er fælles for alle Lande og alle Folk, Fremtidens Værdirevolution gaar over hele Verden.

Ingen Nationalitet, ingen Henvisning til Privathistorie frelser Luftkastellerne fra Fald. Religionerne

Systemerne, der før stod fast gennem gensidig Forkætring, saa at hver blev salig ved sin Tro, vil simpelthen være blottet for Vægt, saa at hver gaar i Hundene ved sin Tro.

Der er allerede en Race ude over Verden, den vil tage til som en Kløversæd under Kornet, og naar Kornet ligger for Leen, gror Kløveren i Vejret.

Samfundene gennemvæves af en ny Race, som Landene indspindes i Trafiknet; der staar hundrede fri Hoveder bag hvert Lokomotiv færdigt fra Smedjen, der sidder tusinde redebonne Hænder paa Skaftet for hvert Skib, der ryger af Værftet i Vandet.

Den mægtige Forundring jeg følte, da jeg opdagede Nuancerne i en omskabt, en frembragt, smeddet Natur

det Indtryk af Skønheden, som fulgte den sejrende Kraft; Storheden, jeg var Vidne til, vendte mit Blik tilbage mod Ophavet til det altsammen, Mennesket!