Indledning
I det følgende vil jeg lave en novelleanalyse af “Enrique og Eduardo” og derefter sammenligne de to noveller: “Madkrisen “(MK) og “Enrique og Eduardo” (EE).

Novellen EE er en del af novellesamlingen “Hos Fuglene”. Den er skrevet af Johannes V. Jensen i 1918. JVJ var en dansk forfatter og anses for en af Danmarks største forfattere.

I novellen beretter fortælleren om sit ophold i 1898 i Madrid i Spanien. Han bor hos Senora Izquierdo, der har to sønner, Enrique og Eduardo.

Grundet madkrisen i Spanien har mange svært ved at brødføde sig og det ses tydeligt i familien, da den ældste bror bliver forfordelt over den yngste bror.

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
I novellen er der kun få personer, som hvilket gør, at de hver især får en mere central rolle. Moderen bliver beskrevet som “streng og retfærdig af natur” og at hun gør “øjensynlig forskel på sønnerne”.

Fortælleren bebrejder hende ikke, for hun er nødt til at spare på ressourcerne. Hun har tydelige træk fra Spidsborgeren, eftersom hun er praktisk og realistisk.

Hun gør bare det, som alle andre gør og tænker ikke nærmere over sine valg . Hun er nødt til at være realistisk og satse på den søn, der har størst sandsynlighed for at få succes, hvilket er Enrique.

Enrique bliver beskrevet som hendes“ hjertebarn” og “håb”. Han karakteriseres som “belæst”, “intelligent” og “lydig”. Han er favorit sønnen og er belært med mange fag i skolen.

Mens de andre børn leger tyrefægtning udenfor, foretrækker han “at sidde på en bænk og memorere lektier”, modsat Eduardo, der i stedet er midtpunktet ude på vejen når der leges.

Eduardo er til gengæld ikke vellidt hos moderen derhjemme. Han er kæmperen og den oprørske og beskrives som at have “et tåreslidt ansigt fuldt af furer af modgang”.

Han er det sorte får i familien og set som løgnagtig. “Eduardo var tyr, det er klart”, eftersom han er den temperamentsfulde og den, der stanger, når noget ikke går hans vej.

Begge sønner har træk fra etikeren. “Han, Eduardo, kunne ikke se, hvordan retfærdigheden skete fyldest, når han kun fik halvt så store portioner som Enrique.

Enrique syntes at retfærdigheden skete fyldest”. De handler begge på det, som de hver især føler er etisk korrekt at gøre i den virkelighed, de er i. De griber begge mulighederne for at handle for dem selv.

Deres opfattelse af etik er helt modsat hinanden, men baggrunden for deres handlinger udspringer af samme følelse - det etisk korrekte.