Elses bryllup | Analyse | Johannes V. Jensen – 10 i Karakter

Indledning
Livet på landet, hvor alle kender alle, kan virke som et idyllisk glansbillede i kontrast til byernes rasende tempo.

Men de lokale og traditionsbundne samfund kan også virke som et tomrum eller et bur for den, der ikke passer ind, og her kan de værste træk i et menneske få lov at gro.

I Johannes V. Jensens Novelle ”Elses Bryllup” (1898) danner bondegården baggrund for en tragisk fortælling om den 7-årige Søren, der ikke kan finde sin plads nogen steder.

Uden familie og jævnaldrende vokser han op i isolation, og det præger hans liv følelsesmæssigt, han søger efter trøst ved at vende sig mod smerte og vold som giver ham et afløb for den indre frustration og ensomhed han føler.

En forelskelse i den smukke og lyse Else bliver fatal på grund af Sørens ensomhed. Else får aldrig sit bryllup, men i stedet en gravsten.

Uddrag
Sørens forelskelse virker umulig fra begyndelsen, og hans usagte følelser forstærkes kun i beskrivelserne af de to hovedpersoner. Søren er nemlig ”en lille stumpet Fyr” (l. 4), mens Else har ”store, kærlige Hænder” (l. 24).

Selvom hun er den eneste, der kommer tæt på Søren, er hun stadigvæk distanceret. Else er flere gange i fortællingen karakteriseret ved at have noget at gøre med lys.

Det ses både i hendes personlighed, da hun er ”mild som Solskin mod alle” (l. 22), men også i hendes udseende. Til gildet varter hun op i et hvidt forklæde, og alle lægger mærke til hende, fordi hun er ”gulhaaret og skær” (l. 52).

’Skær’ betyder smuk, men tillægsordet kan også være valgt, fordi man kan tale om et lysskær. Hendes skønhed og lyset bindes sammen i beskrivelsen, og det bliver ikke kun hendes indre, der lyser op, men også hendes ydre.

Kontrasten mellem lys og mørk bidrager også til den seksuelle spænding, Søren bærer på. Hans forelskelse er nemlig ikke så uskyldig og stilfærdig, som man ellers ville forvente af en lille, syvårig dreng.

Det ses ganske tydeligt i scenen, hvor han gemt under sengen kværker katten, ”saa at den mjavede i største Ophidselse. Men Søren da, hvad gør du ved Missen!

Raabte Else og lo” (l. 40-41). Der ligger seksuelle undertoner i ordene ’ophidselse’ og ’missen’ samt ved Elses svar. Søren udtrykker sin seksuelle lyst gennem smerte, og denne mørke side af hans drift kommer gentagne gange til udtryk i teksten.

Sådan får du adgang til hele dokumentet

Byt til nyt Upload en af dine opgaver og få adgang til denne opgave
  • Opgaven kvalitetstjekkes
  • Vent op til 1 time
  • 1 Download
  • Minimum 10 eller 12-tal
Premium 39 DKK pr måned
  • Adgang nu og her
  • 20 Downloads
  • Ingen binding
  • Let at opsige
  • Adgang til rabatter
  • Læs fordelene her
Få adgang nu