Indledning
Denne novelle kan ses som et portræt af en hverdag præget af tidens folkelige gennembrud, der førte realistiske og virkelighedsnære beretninger med sig
ved at dykke ned i den enkelige borgers historie og endnu længere væk fra den tidligere romantiske litteratur.
”Enrique og Edvardo” er en fortælling om forholdene hos den fattigere del af Spaniens befolkning under madkrisen i Spanien, og dens påvirkning på et familieforhold og den kultur krisen førte med sig.
Novellen er udgivet i 1918 af Johannes V. Jensen, men foregår i 1898. I denne analyse vil jeg starte med et kort resumé for at opsummere tekstens handling, redegøre for novellens komposition og præsentere
hvilke fremstillingsformer der benyttes i novellen. Jeg vil derudover have fokus på den litteraturhistoriske kontekst og den eksistentialistiske sammenhæng, samt afrunde med en sammenligning af novellen ”Madkrisen i Madrid”.
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Novellen bliver fortalt fra en indre synsvinkel af den synlige jeg-fortæller. Novellens begivenheder bliver derfor set fra fortællerens synsvinkel.
Dog er fortællingen skrevet i datid, hvilket betyder at den tidslige synsvinkel er bagudsyn. Dog som nævnt tidligere bliver der ikke brugt flash- back og forward til at reflektere over begivenheder, som ellers ofte er oplagt i en bagudsyn synsvinkel.
Det at novellen bliver fortalt i jeg-fortæller gør, at vi som læsere får en begrænset viden om begivenhederne. Det er derfor vigtigt at forholde sig kritisk, til de oplysninger man får, da de er subjektivt fortalt af jeg-fortælleren.
”Længe efter hørte jeg Senora og Enrique sidde ude i køkkenet og spise. De spiste sindigt og hyggeligt.
Enrique talte hele tiden gennem maden og betroede sin moder gammelklogskab med til den fortabte Edvardo.”
I citatet har fortælleren brugt forskellige adjektiver, der viser, at han har en subjektiv holdning til hans omgivelser. Her opleves omgivelserne udelukkende med jeg’ets øjne.
Vi har derfor adgang til personens indre tankeverden. I citatet fra novellen opleves fortællerens holdninger og tanker om familiens medlemmer
hvilket netop karakteriserer jeg-fortælleren som den synlige fortæller med en indre synsvinkel, da novellen kun bliver fortalt fra jeg-fortællerens perspektiv.
Gennem novellen bliver begivenhederne fortalt fra handlingens midte. Dette gør at man som læser får en fornemmelse af at være tæt på begivenhederne.
Novellen har derfor en situationsfremstilling, også kaldet en scenisk fremstilling. Fortællertempoet er derfor lavt, hvilket også er med til at give læseren en opfattelse af at være helt tæt på begivenhederne.
Dette ses blandt andet i teksten på første side, linje 10 ”I saa fald vil jeg opsøge en bestemt gade i Madrid
Calle de la Cruz, hvor jeg boede hos Senora Izquierdo i al den tid jeg var i Madrid, et værdigt hus med alvorlig Facade og Gitre for vinduerne…”.
Her er fortællingen skrevet i langsomt tempo, desuden bliver omgivelserne beskrevet, som hvis man som læser selv var der. Her gengiver fortælleren hans tanker om omgivelserne.
Skriv et svar