‘En kongelig affære’ | DHO | 10 i karakter

Indledning
Har der i dagens Danmark, altid været et demokrati? Har man altid kunne ytre sig om det man ville?

Oplysningstiden er en dannede periode, for hvordan vores Danmark ser ud i dag, men også for betydningen af den danske litteratur.

Oplysningstiden var en revolutionerende periode, der kom til i 1750 og varede til cirka 1800-tallet. Grundtanken bag oplysningstiden var

at man begyndte at tænke mere kritisk overfor religionen, kirken og kongen. Johann Friedrich Struensees reformer og tanker spillede en stor rolle for oplysningens tanker i Danmark.

Med udgangspunkt i ovenstående ønskes der en redegørelse, for centrale træk ved styreformen og perioden under den oplyste enevælde i Danmark, herunder centrale tanker i oplysningstiden.

Der ønskes en analyse af udvalgte scener fra filmen ”En kongelig affære” (2012) af Nikolaj Arcel med særligt fokus på, hvordan filmen fremstiller henholdsvis Struensee og hans modstandere.

Dernæst ønskes der en kildekritisk analyse med henblik på at undersøge hvordan oplysningstidens tanker kom til udtryk i Struensees reformer, og hvad Struensees politiske mål egentlig var.

Med udgangspunkt i overstående analyser ønskes der til slut en diskussion af hvad fremstillingen og tendensen i “En kongelig affære” kan fortælle om vores syn på oplysningstiden i dag.

Indholdsfortegnelse
1. Indledning og problemformulering 3
- 1.1 Indledning 3
- 1.2 Problemformulering 3
2. Redegørelse for centrale træk ved styrereformen 4
- 2.1 Perioden under den oplyste enevælde i Danmark 4
- 2.2 Centrale tanker i oplysningstiden. 4
3. Analyse of fortolkning a kilder 4
- 3.1 Analyse af Struensees Kabinetsordrer 5
- 3.2 Analyse af Struensees forsvarsskrift 7
- 3.3 Analyse af ”En kongelig affære” 10
4. Diskussion 11
5. Konklusion 12
6. Litteraturliste 13
7. Bilag 15

Uddrag
”Struensees Kabinetsordrer” er en række reformer som Struensee indførte. I kilden står der blandt andet reformer om

at dødstraf for tyveri skal fjernes, ingen straf for at få avlet børn, forsørgelse af de fattige og 15 andre reformer. Johann Friedrich Struensee var præget af liberalistiske tanker og holdninger, og han var selv en oplysningsmand.

Struensees tanker om oplysningstiden kan ses i uddraget af reformen B om ”Uindskrænket pressefrihed”.

’Vi er fuldt overbevist om, at det er til ligeså stor skade for en upartisk undersøgelse af sandheden som for afsløringen af årelange fejltagelser og fordomme…’9.

I følgende citat fra uddraget fra kilden, bliver der beskrevet at de årelange fordomme, teorier, overtroiske tanker osv. alt sammen har været fejltagelser.

Da oplysningstidens tanker var præget meget af rationalitet og fornuft, man ønskede at folk skulle løsrive sig fra religionen og andre overtroiske tanker.

Kan man se at Struensee i kilden ” Uindskrænket pressefrihed” har kæmpet for at få et dårligt syn på de fordomme og forestillinger der har eksisteret i flere århundreder.

I kilden nævnes i reform G ”Væk med straf for at have avlet ’uægte’ børn” at man som borger ikke kan blive straffet for at have avlet børn udenfor ægteskabet.

’Alle bøder og straffe for at have avlet børn udenfor ægteskabet skal straks ophøre; ligeledes må enhver forskelsbehandling mellem sådanne og børn avlet idenfor ægteskabet i den kirkelige dåbshandling og i honoreringen af de gejstlige ikkemere finde sted’10

I ovenstående reform kommer endnu et af Struensees liberalistiske tankegang til syne. I denne beskriver han at borgerne, ikke længere kan blive straffet for, at have avlet børn underfor ægteskab.

Struensee beskriver også at børn der er avlet indenfor ægteskabet i den kirkelige dåbshandling og i honorering af de gejstlige ikke skal finde sted mere.

Dette fortæller også, at Struensee igennem denne reform vil have at borgerne skal løsrive sig fra kirken og de gejstlige og søge mod en mere fri vej hvor mennesket selv bestemmer og dets natur og handlinger.

I reform H i kilden ’Vedrørende ægteskabsbrud’ beskriver Struensee, at ægteskabsbrud ikke skal straffes hvis ingen af parterne klager.

Denne reform er højest sandsynligt lavet da Struensee selv havde et forhold til dronning Caroline-Mathilde og han frygtede, at han skulle straffes for hans affære med dronningen.

Sådan får du adgang til hele dokumentet

Byt til nyt Upload en af dine opgaver og få adgang til denne opgave
  • Opgaven kvalitetstjekkes
  • Vent op til 1 time
  • 1 Download
  • Minimum 10 eller 12-tal
Premium 39 DKK pr måned
  • Adgang nu og her
  • 20 Downloads
  • Ingen binding
  • Let at opsige
  • Adgang til rabatter
  • Læs fordelene her
Få adgang nu