Opgavebeskrivelse
Opgave 1: Oplysningstiden og nutiden
På filmens plakat står der: ”De ændrede Danmark for altid”. Passer dette, når de fleste af Struensees reformer blev annulleret efter hans død? Har Struensee haft nogen betydning for nutidens Danmark? Undersøg:
- Hvilke politiske ideologier og filosofiske tanker voksede frem under Oplysningstiden?
- Hvilke ligheder og forskelle er der på Oplysningstiden og nutiden?
- Hvilke ”spor” af Oplysningstiden kan vi se i nutidens samfund
Opgave 2: Personerne i filmen- Lav en personkarakteristik af Struensee, hvor I kommer ind på den udvikling, han gennemgår.
Brug følgende hjælpespørgsmål:
- Bliver Struensee besat af magten, og misbruger han den?
- Er hans handlinger i orden? Gør han det i folkets tjeneste eller for sin egen karrieres skyld?
- Struensee siger ”Jeg kan gøre lige, hvad jeg vil!” Har han ret i denne påstand? Hvad siger det om hans syn på sig selv?
Opgave 3: Afsluttende opgave
- Vurder filmens kvalitet og skuespillernes præstation.
- Fungerer filmen godt eller dårligt som introduktion til Oplysningstiden?
- Fungerer filmens brug af computerteknik til at genskabe 1700-tallets København?
- Hvilke overordnede temaer behandler filmen?
Uddrag
Ja de fleste af Struenses reformer blev annulleret efter hans død. Struensee og Caroline Mathildes periode ved magten fik en meget lille politisk betydning, da alle deres reformer i løbet af meget kort tid blev annulleret.
Struensees eftermæle har været præget af hans tyske nationalitet, der især i 1800-tallets nationale historieskrivning betød, at han ikke fik megen ære af sin periode ved magten.
Få historier har dog skabt flere udgivelser og tolkninger end dramaet, og gennem de senere årtier er den europæiske mere venligtsindede og nuancerede indstilling til Struensee også slået igennem herhjemme.