Indledning
Novellen handler om, at det at blive et familiemedlem er ikke altid det letteste, og der kan ske alt mellem ens familiemedlemmer.
I denne novelle har den danske forfatter Sebastian Bune relateret til sin familie og skildrer scener i det komplekse familieliv på den bedst mulige måde.
"En familiesygdom" er en novelle i novellesamlingen "Mellem os", som er udgivet i 2018. Det vil sige den er skrevet i perioden senmodernismen.
Danske forfattere Sebastian Bune, Sarah Engell, Stine Haynes, Thomas Korsgaard, Thomas Lagermand Lundme, Laura Ringo, Glenn Ringtved, Jesper Wung-Sung, Kim Fupz Aakeson og Kristina Aamand har beskæftiget sig med litteratur om familie- og familieliv.
Sebastian Bune blev født i 1985. Han har en cand.mag. i engelsk og nordisk sprog og litteratur fra Aarhus Universitet og til daglig arbejder han som gymnasielærer.
Sebastian Bune er bidragyder til diverse skandinaviske litteraturtidsskrifter. I 2017 udgav han f.eks. sin debutroman "Min familie".
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Når vi ser nærmere på selve miljøet som Jonathan befinder sig i, så kan man sagtens mærke på måden det hele er beskrevet på, at det ikke er det bedste miljø at være i for et barn.
Dette ved vi nu også bl.a. efter han var inde ved lægen, hvor man får at vide, at han bliver slået af sin papfar derhjemme, men derudover kan man også tydeligt se det ud fra dette eksempel fra novellen “"Ræk mig lige noget papir.
Jonathan". Hun lader vandet dryppe fra sin hage, mens hun skruer ned for hanen. Jeg ser mig omkring, men kan kun få øje på de store håndklæder på en hylde over toilettet.
"Nej ikke dem!" råber hun, da jeg rækker ud efter et af dem. "Papir, sagde jeg! Skynd dig nu lidt"” (Sebastian Bune, 2018, s. 153, ll. 18-24), hvis vi sætter os rigtig godt ind i novellen, så kan man både læse og nærmest føle på en eller anden måde, at morens ordvalg og måde at sige tingene på er meget hård overfor Jonathan, og på ingen måde kan man forestille sig, at det kan være særlig rart at stå i Jonathans sko.
Det faktum at når man læser, at moren vælger at råber ad ham, bare af den ene grund, at han ikke kunne se andet end de store håndklæder, som man kan læse sig frem til fra hans synsvinkel “Jeg ser mig omkring, men kan kun få øje på de store håndklæder på en hylde over toilettet.”
(Sebastian Bune, 2018, s. 153, ll. 21-22), hvor så moren som sagt vælger at reagere i form af og råbe “Nej ikke dem!” (Sebastian Bune, 2018, s. 153, l. 23) og “Papir, sagde jeg!
Skynd dig nu lidt” (Sebastian Bune, 2018, s. 153, l. 24). Denne tone som moren har, den er fortsat hele vejen gennem novellen.
Vi kigger også lige hurtigt på de forskellige bipersoner og hovedpersonen Jonathan, som vi møder gennem hele novellen .
Hvis vi begynder med at kigge på hovedpersonen Jonathan, så får vi dog ikke så meget af vide om, hvilken alder han her på det beskrevne tidspunkt novellen finder sted i, men ud fra det lidt lettere ordvalg han benytter sig af, så vil man kunne mene han er omtrent de her 8-12 år gammel.
Udseendemæssigt så bliver man ikke informeret om det, men vi kan ud fra teksten vælge og læse lidt igennem linjerne, hvor man så vil se en sød, uskyldig og måske lidt sky dreng, som gør hvad der bliver sagt, når han bliver bedt om noget.
Dette kan man evt. se når man læser omkring, hvordan han er og hvad han laver sammen med Morten.
Moren er dsv. ikke lige så stor fan af Morten, som Jonathan er f.eks. siger moren til Jonathan “Hvad tror du ikke. der kan ske, hvis du bliver ved med at rende rundt med ham?
Skriv et svar