Indledning
Livet på Jorden ville ikke eksistere uden den naturlige drivhuseffekt, som er afgørende for at opretholde et behageligt og stabilt klima.

Den naturlige drivhuseffekt er ansvarlig for at holde vores planet varm og give os de unikke betingelser, der muliggør livet. Uden den naturlige drivhuseffekt ville Jordens gennemsnitstemperatur være 33°C lavere, og der ville være ekstreme temperaturforskelle mellem dag og nat.

Med andre ord ville Jorden blot være en øde planet, uden nogen form for liv, ligesom de andre planeter i vores solsystem.

Den naturlige drivhuseffekt skaber en strålingsbalance på Jorden, hvor solens indstråling, Jorden udstråling og atmosfærens modstråling interagerer. Denne strålingsbalance er afgørende for at opretholde en gennemsnitstemperatur på 15°C globalt.

For at forstå denne strålingsbalance og den naturlige drivhuseffekt er der blevet udført to eksperimenter, der viser samspillet mellem solens indstråling, Jorden udstråling og atmosfærens modstråling, og hvordan disse faktorer er afgørende for temperaturen.

Indholdsfortegnelse
Udregning Af Strålingsbalancen
Strålingsbalancen På De to Forsøgstidspunkter
Sammenhængen Mellem Temperaturudvikling Og Strålingsbalance
Atmosfærens Drivhuseffekt Og Strålingsforholdene På De to Forsøgstidspunkter
Drivhuseffektens Betydning for Jorden
Forsøg 1
Forsøg 2

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
I begge forsøg blev luftens temperatur målt løbende. Dette gav os en start- og sluttemperatur for forsøgene og viste en udvikling i temperatur over tid. Der er en tæt sammenhæng mellem strålingsbalancen og temperaturen.

Når strålingsunderskuddet er på sit laveste lige inden solopgang, vil luftens temperatur også være på sit laveste. Omkring kl. 14, hvor strålingsoverskuddet er på sit højeste, vil luftens temperatur nå sit højdepunkt, og derefter falde igen indtil solopgangen.

Der er en tydelig sammenhæng mellem denne teori og vores forsøgsresultater, hvor temperaturudviklingen stiger jo tættere vi kommer på kl. 14, hvor målingerne blev foretaget.

Forsøg 1 blev udført senere på dagen, og temperaturen forventedes derfor både at være højere og stige mere i dette forsøg. Dog steg temperaturen kun med 0,4°C i forsøg 1 sammenlignet med en stigning på 1,1°C i forsøg 2.

Samtidig var temperaturen generelt højere i forsøg 2 end i forsøg 1. Her kommer forsøgstidspunkterne og deres indflydelse på strålingsbalancen igen i spil for at forklare dette fænomen.

Det er især datoerne for forsøgene, vi skal være opmærksomme på. Den højere temperatur og temperaturstigning i forsøg 2 stemmer overens med, at forsøg 2 blev udført næsten en måned senere end forsøg 1.

Solens stråler vil ramme jordoverfladen mere lodret i forsøg 2 på grund af jordens aksehældning. Trods det tidlige tidspunkt på dagen er temperaturen og dens stigning større i forsøg 2, da strålingsintensiteten også er større end i forsøg 1.

Strålingsoverskuddet stiger derfor hurtigere efter solopgangen på grund af den øgede indstrålingsvinkel. Den højere temperatur og den hurtigere temperaturudvikling i forsøg 2 i forhold til forsøg 1 stemmer dermed overens med strålingsbalancen i de to forsøg.

En højere strålingsbalance har således en klar indvirkning både på temperaturens udvikling på kort sigt og på selve temperaturen på lang sigt.

Der kan derfor udledes, at temperaturudviklingen og strålingsbalancen er i overensstemmelse, og at temperaturen samt dens udvikling stemmer overens med forventningerne baseret på strålingsbalancen i de to forsøg.