Indholdsfortegnelse
1. DNA-sekvensanalyse
1. Gør rede for forskellen mellem normale DNA-nukleotider og dideoxynukleotider
2. Forklar, hvorfor den i figur 2 viste nukleotidanalog stopper DNA-kopieringen.
3. Gør rede for princippet i metoden vist i figur 1, og aflæs resultatet af elektroforesen.
1. Analyser og forklar arvegangen vist i figur 3. Angiv mulige genotyper for II-11, II-12 og III-13.
2. Diskuter med udgangspunkt i det omtalte eksempel betydningen af, at man er i stand til at tilbyde DNA-analyser af sygdomsgener.
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
1. DNA-sekvensanalyse
A. Ved kortlægningen af det menneskelige genom bestemmer man blandt andet nukleotidrækkefølgen i DNA.
Det sker ved en såkaldt sekvensanalyse. Princippet i sekvensanalysen er vist i figur 1.
Ved denne metode anvendes nukleotidanaloger, såkaldte dideoxynukleotider. De adskiller sig fra de normale deoxynukleotider som vist i figur 2. Når et dideoxy- nukleotid indbygges under DNA-kopiering, stopper kopieringen.
---
1. Gør rede for forskellen mellem normale DNA-nukleotider og dideoxynukleotider
Det fremgår af figur 2, at dideoxynukleotider næsten har samme struktur som det normale DNA-nukleotid (deoxynukleotider).
Den eneste forskel på de to er, at dideoxynukleotider har et hydrogenatom bundet til carbonatom nr. 3, hvor deoxynukleotider i stedet har en OH-gruppe.
2. Forklar, hvorfor den i figur 2 viste nukleotidanalog stopper DNA-kopieringen.
DNA-kopieringen indebærer at enzymet DNA-polymerase bevæger sig langs DNA’et og påsætter de komplementerer baser en efter en, så der til sidst bliver lavet en ny DNA-streng.
Dette kræver dog at nukleotiderne er sammenkædet til en lang række. 2 nukleotider i en DNA’strengn bindes sammen ved, at fosfat fra ét nukleotid binder sig til deoxyriboses carbonatom nr. 3 i et andet nukleotid.
På carbonatom nr.3 i det normale DNA-nukleotid, sidder en hydroxygruppe, hvorimod der på dideoxynekleotidet sidder et hydrogenatom.
Når denne hydroxygruppe er byttet ud med et hydrogenatom, kan fosfatet fra det ene nukleotid ikke længere binde sig til det næste nukleotid.
Og DNA-polymerasen, kan da ikke kopiere mere, og dideoxynukleotidet bliver da automatisk stopsignal for DNA-kopieringen
3. Gør rede for princippet i metoden vist i figur 1, og aflæs resultatet af elektroforesen.
På figur 1, ser vi hvad vi kalder for Sanger sekventering. Det handler egentlig bare om at analysere et stykke af menneskets genom.
Hele sekventeringen starter med at Man tager det ønskede dobbeltstrengede DNA og gør det enkeltstrenget, via opvarmning.
Man blander derefter DNA’et med løse DNA-nukleotider(kaldes dNTP), enzymet DNA-polymerase og radioaktive primere (Primere er enkeltstrengede DNA-stykker som baseparrer i 3'-enden af DNA-strengen).
Skriv et svar