DNA-analyse | Rapport

Teori:

Et transposon er et lille stykke DNA (En DNA-sekvens) som kan ændre sin placering i genomet. Genomet er vores samlede arvemasse altså vores DNA. Det er smart at finde transposoner i genomet, da transposoner kan ødelægge genets opbygning og dermed ødelægge kodningen for enzymet. Sygdomme skyldes at enzymet ikke virker. Derfor er det smart at finde mutationer i vigtige gener, for at vide om der er nogle bestemte hensyn, man kan tage. Fx skyldes blødersygdomme (hæmofili) at genet for et protein, der er vigtigt for at blodet kan størkne, er gået i stykker.

 

Der findes forskellige typer af transposoner. Der findes DNA-transposoner og retro-transposoner. DNA-transposoner bliver klippet ud af DNA’et og bliver sat på et andet sted. Det er det, som kan være med til at ødelægge et gen. Derfor kan man komme til at mangle et gen. Retro-transposoner bliver ikke klippet ud ligesom DNA-transposoner gør det. Retro-transposonerne kopierer sig selv, så der kommer flere og flere af dem i vores gnom. Det hedder Retro-transposonerne, fordi det laver en RNA-kopi uden for DNA’et og via reverstranskriptase bliver skrevet ind som DNA.

transposoner kan hoppe ind og ødelægge nogle gener. det gen kunne kode for fx noget som gjorde at blod kunne størkne. hvis det så er ødelagt, skal man være opmærksom på det.

Metode:

Ekstraktions Processen

I ekstraktionsprocessen skal man få DNA ud af cellekernen. Man skal opløse fedtet i cellemembranen, hvilket kan gøres med sæbe, som er basisk, men varme kan også bruges. Ved at kulde eller varme-chokke cellerne kan membranerne på den måde opløses. Når membranen er opløst og DNA’et ligger frit, har celler nogle DNA-nedbrydelige enzymer. Man skal derfor varme det op, så de enzymer inde i cellen, som ville ødelægge evt. fremmed dna dør. Det er ca 50 grader. Det sker ved kulde/varme-chok. Grunden til at disse enzymer skal nedbrydes er så de ikke vil begynde at nedbryde det DNA man ønsker at undersøge. Man kan bruge enzymet; protease, til at nedbryde proteiner/histoner ved at spalte proteinernes peptidbindinger. Man ødelægger ikke dna’et med protease, fordi dna’et ikke er et protein.

 

For at få DNA’et fra alle de andre ting, som ellers ligger i cellekernen, kan man centrifugere det, så cellematerialet deler sig op og alle de tunge ting som fx mitokondrier ligger på bunden, og DNA-molekyler ligger øverst i opløsningen. Det DNA og vand, som ligger i toppen af det, som man har centrifugeret kaldes for ‘supernatanten’. Med en pipette kan det suges op.

 

Dette billede illustrerer, hvordan man step for step isolerer DNA. Først ved mundskyl med saltvand føres celler ud til undersøgelse. De skiftevis centrifugeres og varmes op over flere gange for at man ender ud med at have kun det DNA, man vil undersøge. I opvarmnings- og centrifugeringsprocesserne adskiller man unødvendige dele fra saltvandsspyttet som fx cellemembraner, mitokondrier, golgiapparat osv.

Indholdsfortegnelse
Teori:
Metode:
- Ekstraktions Processen
- Amplifikationen (PCR)
- Visualiseringen
Resultater:
Fejlkilder
Kilder

Sådan får du adgang til hele dokumentet

Byt til nyt Upload en af dine opgaver og få adgang til denne opgave

  • Opgaven kvalitetstjekkes
  • Vent op til 1 time
  • 1 Download
  • Minimum 10 eller 12-tal

Premium 39 DKK pr måned

  • Adgang nu og her
  • 20 Downloads
  • Ingen binding
  • Let at opsige
  • Adgang til rabatter
  • Læs fordelene her
Få adgang her