Indledning
Reality-tv er blevet enormt populært blandt især unge, men også helt almindelige voksne der har brug for underholdning efter en lang arbejdsdag.
Reality-tv startede i Amerika, hvorefter det hurtigt kom til Danmark som Robinson Ekspeditionen i 1998 og forsætter stadig stærkt.
Reality-tv bliver elsket og hadet, men det er sågar blevet så stort at Danmarks Radio nu også er begyndt, at lave deres form for reality-tv.
Men hvorfor laver Danmarks Radio nu reality-tv, skulle DR ikke sørge for, at enhver dansker har mulighed for et public service-medie, som lærer og oplyser danskere via underholdning og seriøsitet?
Eller er DR’s, som public service, job at sørge for alle kan bruge de på gældende DR-kanaler, selvom det er underholdning eller tv-avisen?
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Men hvad fanden ved Anders Storgaard om det, reality-tv er mere end en flok unge som drikker sig stive på et i hotel i Mexico og har sex.
Reality-tv kan være rigtige mennesker i virkelige situationer, noget som sjældent er bliver set i denne teknologiske falske verden.
Samt er et af Storgaards hovedargumenter at DR skal kultivere og lege professor overfor enhver Dansker, men en flok amatør bager må godt lege professionelle i den stor bagedyst.
Nikola Nedeljkovic Gøttsche med sit debatindlæg: ”Meget reality-tv tilbyder mere indsigt end diverse æggehovedprogrammer”
mener modsat Storgaard at reality-tv er lærerigt og til tider mere docerende end andre ”æggehovedprogrammer”:
”Reality-tv tager udgangspunkt i enkeltindividers adfærd, refleksioner og samspil med andre (oftest fremmede) på en måde, der som regel giver anledning til
at seeren kan spejle sig i de sociale dilemmaer og moralske kvaler, der opstår” (s. 1 ll 27- 29). Gøttsche har ret at reality-tv, noget reality
seeren kan spejle sig i hvordan en deltager klare en vis udfordring eller håndtere en udfordring. Eksempelvis ”alene i vildmarken” hvor nogle helt almindelige deltager skal klare sig i naturen kun med få redskaber.
I dette program ser vi fortabte menneskelige instinkter og refleksioner omkring hvordan deres overlevelser skal håndteres. Dette program er forbillede på hvordan alt reality-tv burde være.
Deltagerne kommer ikke hjem og bliver kendte influenceres på instagram, men kommer hjem med en oplevelse og seeren bliver inspireret.
Storgaard mener altså, at det lige frem er dovenskab at begynde at lave reality-tv på et public service-medie.
Skriv et svar