Indledning
“Det er aldrig til at vide, hvor meget man skal købe ind”, siger jeg, mens jeg forsigtigt putter gaffatapen ned i kurven. “Nej, men bare vi køber ekstra meget! vi skal jo nødigt mangle noget til festen”, siger du.
Jeg smiler og kigger dig i øjnene, og du smiler tilbage. Dit smil tænder noget i mig, jeg vil gøre alt for dig, hvad skal der til, for at du vil gøre det samme? Jeg ved ikke hvorfor jeg tager til festen, jeg har faktisk slet ikke lyst, men jeg ved du er der.
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
“Kom så! en til!” råber du, mens du giver mig endnu et plastikkrus med vodka og rød sodavand? Jeg ved faktisk slet ikke, hvad det er. Men jeg vil gøre alt for dig.
Du er fuld. Jeg burde tage dig hjem, men du nægter. Du kigger mig i øjnene, du tager din ene hånd langs min kind, så dejlig og varm, “Du... Du er bare min bedste ven” siger du. Undskyld hvad? ven?
Hvad skal jeg dog bruge det til. Jeg troede, at der havde været fremskridt. Du lader din hånd langsomt falde ned af min kind, smiler, og derefter forsvinder ind i mængden af fulde mennesker.
Sophia kommer over, fuld. “Hva så! nyder du festen?” siger hun døset. Hun nærmer sig mig, og lugten af hendes ånde er frastødende, men idet mindste kalder hun mig ikke for sin bedste ven.
Der går ikke længe før jeg kan mærke, at vi har lyst til hinanden, og før jeg får vendt mig om, kysser hun mig, hendes dejlige puffede læber føles bløde på mine.
Skriv et svar