Indholdsfortegnelse
Medborgerskab, integration og marginalisering i det danske velfærdssamfund
- Medborgerskab:
- Eksempel på god medborgerskab:

Statsborgerskab og medborgerskab
- Rettigheder:
- Pligt:

● Har alle en pligt til godt medborgerskab i det danske velfærdssamfund?
- Er dansk kultur og historie grundlag for godt medborgerskab?

● Hvordan integreres indvandrere bedst som gode medborgere?
- Venstrefløjen:
- Højrefløjen:
- Ideologiers syn på statens rolle
- Liberalismen:
- Konservatismen:
- Socialismen:
- Nøgleord:
- Induktivt,
- Deduktion:
- Civile Rettigheder
- Hovedprincip:
- Typiske områder:
- Instituition:
- Politiske Rettigheder
- hovedprincip:
- Typisk område:
- Institution:
- Sociale Rettigheder:

● Er danmark den mest friheds producerende samfund?
- Godt medborgerskab forudsætter:
- Hvad er ideologier?

Partier, Ideologier og medborgerskab
- Konservativ Liberal:
- Liberal og socialdemokrati:
- Venstreorienteret:
- Socialismen:
- Konservative/Civilsamfund:
- Liberalismen:
- Hvis ideologi er;
- Hvad handler demokratiske deltagelse?

Medborgerskab og danskernes værdier
- ”Traditionelle værdier
- Sekulære værdier
- Overlevelses Værdier
- Selvudfoldelse Værdier
- Marslows behovspyramide

Tre teorier- bud på en forklaring der testes:
- Postmoderne Værdier:
- Refleksiv modernitet:(
- Kulturel tilbageslag:

Kulturel tilbageslag:
- Relativ streng når det gælder fællesskab moral
- Opdragelsesværdier
- Summa Summarum:
- 5 punkter vi kan konkluderer

Danskernes holdninger til velfærd, skat og indvandring.
- Vælgernes holdninger til fordelings- og værdipolitikken: 5 artikler, spørgsmål og præsentationer.

● Hvilke centrale teorier om social ulighed findes der?
● Hvorfor opstår der ifølge teorierne social ulighed i et samfund?
● Hvordan reproduceres social ulighed i samfundet?
- Funktionalistisk teori:
- Mekaniske Solidaritet:
- Organisk solidaritet:
- Konflikt Teorierne:
- Stratifikation Teorierne:

1- Giddens teori om det frigjorte, kompetente og - i vidt omfang -klasseløse menneske.

Redegør for Giddens syn på det senmoderne menneskers muligheder og hans påstand om social baggrund spiller en væsentlig mindre rolle i dag end på noget tidligere tidspunkt i historien er du enige med Giddens? argumenter!
- svar:

1- Social ulighed
2- Karl Marx teori om ulighed
3- Bourdieus om Ulighed.
- Hvad er social ulighed i senmodernitet?
5- Funktionalismen og ulighed.
6- Rawls-hvornår er ulighed retfærdigt?’

Socialisering- Hvem påvirker din identitet?
- De formelle normer
- De uformelle normer:
- Sanktioner:
- Social kontrol:

Socialisering proces...
- Primær socialisering:
- Sekundær socialisering:
- Referencegrupper:
- Den tertiære socialisering:
- Dobbeltsocialisering:

Dobbeltsocialisering:
- Familie:
- Institution:
- Teamfamilien:
- Svingdørsfamilien:
- Den patriarkalske familie:
- Socialt akvarium:
- Socialisation og samfundets mulighed.
- Det traditionelle, det moderne og senmoderne samfund.
- Det traditionelle-
- Det moderne-
- Senmoderne-
- Anthony Giddens
- Thomas Ziehe
- Kulturel frisættelse:
- Menneske forsøg for at finde mening i livet ved at inddrage i
- Potensering”sunset”:
- Konsekvenserne af det fleksible arbejdsliv: Sennett.
- Hartmut Rosa
- Ulrich Beck

2.2)Social orden og social kontrol:
1.1)2.2)Social netværk og social kapital:
- Fælles værdier og borgerkultur:

1.2)2.3)Territorialt tilhørsforhold og identitet
1.3)Social solidaritet og mindskelse af ulighed:
- Klassesamfundet Analyser

Velfærdssamfundets økonomi
- Hvad er økonomi?
- Markedsmekanismen:
- Efterspørgsel
- Udbudet
- Det Økonomiske kredsløb
- Konjunktur

Marked, stat eller blanding?
Den liberale kritik af velfærdsstaten ­ og den socialistiske kritik af markedet.
Velfærdsstaten er frihedsprocuderet, men vi skal også betale en pris.

23.9 Den universelle velfærdsstatsmodel og de andre
- Den universelle model: Danmark, sverige og Norge.
- Den liberale model: USA, England, Australien.
- Den konservative model: Tyskland, Frankrig, Italien.

25.9 Velfærdsmodeller, fordeling og velstand – kursister undersøger lande
Arbejde med komparative velfærds data fra eksamenssæt, The World Wealth and Income Database (WID.world) og OECD

28.9 Velfærdsklemmerne – det økonomiske kredsløb og konjunkturerne
Skov m.fl. ”Samf på B”, s. 163-167 og s. 204-207

30.9 De økonomiske mål
Skov m.fl. ”Samf på B”, s. 207-219

Økonomiske mål
● Bæredygtig udvikling 1987
● Lav arbejdsløshed og høj beskæftigelse
- Strukturarbejdsløshed:
- Konjunkturarbejdsløshed:
- Sæsonarbejdsløshed:
- Friktionsarbejdsløshed:
● Balance på de offentlige finanser
● En ligelig fordeling af velstanden
● Stabil inflation
- Balance på betalingsbalance B

2.10 Økonomisk politik – hvordan styrer man samfundsøkonomien?
Skov m.fl. ”Samf på B”, s. 220-231¨

Finanspolitik
- Ekspansiv finanspolitik (lempelig):
- Kontraktiv finanspolitik:

Pengepolitik- Den vigtige rente
Huskeregel 1:
Huskeregel 2:
- Aktualia:

Amerikansk Valg
- Republikanerne
- Demokrater
- Fordelingspolitik:
- Værdipolitik:
- Arbejdsspørgsmål til side 19-23
- Liberalt konstitutionelt demokrati:
- Præsidenten

hvordan bliver en lov til i USA?
- Lovforslag:
- Føderal valg :
- Delstatsvalg:
- Lokalvalg:

Valg Metoderne: flertalsvalg i enkeltmandskreds og forholdstalsvalg.
- Flertalsvalg:
- Konsekvens:

- Hvilke ideologier har demokraterne?

- Hvad er demokraternes holdning til hvor meget magt “føderationen USA” skal have?
- Hvem stemmer især på demokraterne?
- Præsidentvalg i USA
- tema: Usa bliver mere opdelt.

Eu
6. EU mange omvejen
- Den internationale dagsorden
- “åbenhed”- Grænserne
- Interdependens: Gensidig afhængighed
- Den nationale dagsorden
- Europa Revner

Hvad jeg skal kunne om emnet “ EU”
• Overstatsligt og mellemstatsligt samarbejde / Integration i bredden og dybden
• EU’s institutioner – Opbygning og formål

EU’s beslutningsprocedure – Hvilke interesser er i spil?
EU's retsakter

Integrationsteorierne
• Neofunktionalisme – Herunder begreberne ”Spill-over” og ”Plussumsspil” - Ernest hass.
- EU FREMTID

Uændret kurs:
Intet andet end det indre marked:
De, som vil mere, gør mere:
Mindre, men mere effektivt:
Langt mere sammen:

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
Medborgerskab:
Sociale Rettigheder, Frihedsrettigheder; ytring, ejendomsret.
Med rettigheder følger pligter, som følger med statsborgskab.

Værnepligt.
Undervisningspligt
Skat

Eksempel på god medborgerskab:
Lovligt

Politisk - engageret, deltager.
Arbejdsmarkedsdeltagelse
Civilsamfundet
Godt naboskab.

Godt demokratisk
-Normer og værdier
-Identitet og loyalitet.

Medborgerskab handler om hvordan vi alle sammen kan være med til at skabe et samfund, hvor der både er plads til den enkelte og til fællesskabet - medbogere.dk

Medborgerskab-
Fordele---> uddannelse, sikkerhed.
Deltagelse---> Mulighed for at fuld deltagelse og bidrag. Pligt.

---

Liberalismen: Troen på mennesker er rationel og selv kan údfoldelse uden behov for statens indsats. Frihed vægter man højere end social ulighed, det er ikke umoralske skelne i samfund.

Velfærdsstaten blander sig kun for de mest svag og udsatte i samfund. Landet som usa. Individ frit kan konkurrerer. - John Locke. Kapitalismen

Konservatismen: Mennesker er ikke rationelt til at træffe og varetager sig de rigtigt opg. Mennesker har bruge for at blive lærte op, men går bland andet indenfor religiøst tro.

Troen på der findes en højere magt, som kan lede dig. Patriotisk tankegang, manden i hjemmet som guider familie. Man sikrer sig for at lære landets værdier og vægter højt sin nationalitet.

Socialismen: Socialismen skabt af arbejderme som blevet behandlet dårlig i arbejdestid og samlede sig i protest om bedre vilkår.

Alle mod nogle enkelt, det er den kollektive som har tvunget ejerne/ arbejdsgiver til at give dem bedre vilkår. “mennesker er stærke og rationelt, men alene kan den enkelte borger ikke klare sig imod kapitalismen”.

Grundlæggende værdier er lighed og solidaritet.Det kapitalistiske system er umenneskeligt og fører til udbytning, ufrihed og fremmedgørelse.

Arbejderklassens frigørelse danner indledningen til det klasseløse samfund.Menneskenes behov opfyldes kun, hvis produktionen ejes og styres kollektivt. Staten skal sikre lighed for alle.

De magtfulde ønsker at være fri til at være magtfulde og de magtesløse ønsker sig frihed til ikke at være tvunget til at arbejde for de magtfulde under dårlige vilkår.- Karl marx

Video af Jonathan Haidt: Han mener at hvis vores allesammen opgaver her i verden handler om at finde ud af verden

ville det blive et problem for os at når man første og fremmest deler sin erfaring og viden og ideer med andre, man forsøger ofte at finde sig i små grupper som har ofte samme erfaring og værdier.

Når folk er vant til at være i gruppe, bliver det umuligt at komme ud af sin komfortabel zone og engagerer sig med andre menneskers syn på verden

dette betyder at vi holder os i små grupper som gør det umuligt for os at sammen løse verdens problemer og dele erfaring og holdninger.

Han synes folk skal træde ud af deres lille verden oplevelser for at være åbne for nye viden.Han mener der er et forskel fra konservativ mennesker og liberale.

Fordi liberale er mere sandsynlig til at være frygtløse i sine beslutninger og træder mere frem og desværre har mindre omtanke ved at skade og sårer andre.

Egoistisk- Konservative tænker ofte om sin ting og vælger tit ting fra, men ofte lever under sammen omkostninger og ikke vilje til spanderer horisonterne.

Der er gode og dårlig ting i begge aspekt og det som er vigtigt og mest ultimative er at have alle disse i sig. vores følelser – baseret på vores moralske kompas – som bestemmer hvilken politisk holdninger vi har.