Det bliver sagt | Analyse | 10 i karakter

Indledning
Hvordan påvirkes et menneske af at have været udsat for omsorgssvigt og seksuelle overgreb som barn?

Dette spørgsmål kan bedst besvares med et stort sår, der aldrig heler fuldstændig og som for altid vil have sit aftryk på sjælen.

I erindringsromanen ”Det bliver sagt” fra 2001 , skildrer Kristian Ditlev Jensen pædofili fra ofrets synsvinkel og sætter fokus på den lidelse

som handlingen påfører offeret i de naive barndomsår og senere gennem livet. Romanen tager udgangspunkt i Kristian Ditlev Jensens egne erfaringer

da han selv blev udsat for seksuelle overgreb som barn. Romanen indeholder træk fra både selvbiografi og fiktion og kan dermed klassificeres som autofiktion.

Størstedelen af handlingen foregår i byen Malbolge i Sydfrankrig . Beskrivelsen af miljøet i Sydfrankrig er med til at skabe en negativ og tungsindig stemning i teksten.

Uddrag
Gustav bliver beskrevet som værende meget egenrådig og egoistisk. Han nægter eksempelvis at sende hovedpersonen på hospitalet, fordi han ikke er hans eget barn, og fordi det er dyrt at købe benzin til turen.

Den reelle grund er dog muligvis, at han er bange for at blive afsløret i hans misbrug af hovedpersonen, når han skal undersøges.

Gustav bliver også beskrevet som grænseoverskridende og sjofel. Det ses eksempelvis i dialogen mellem Gustav og hovedpersonen: ” »Hvorfor skal det være en tampax«, spurgte jeg, imens hun var oppe på sit værelse.

»Ja, den er vel ren. Hun stikker jo også andre ting derop, ikke? « Han grinede smørret” . De seksuelle referencer i denne dialog, er ligeledes et hint om det seksuelle misbrug, som Gustav udsætter hovedpersonen for.

Da vi senere møder hovedpersonen som 17-årig, er det tydeligt, at han stadig er påvirket af overgrebene.

Minderne fra overgrebene dukker op, hver gang, at pigen rør det sted, hvor arret fra såret er. Da hun spørger ind til arret, mister hovedpersonens sin lyst til at have sex.

Arret kan dermed ses som et symbol på det aftryk og den lidelse, som overgrebene har medført. I teenageårene beskrives såret som værende meget grimt og iøjnefaldende

og at hovedpersonen derfor forsøger at skjule det: ”Jeg følte i hele min pubertet, at det var mit stigmata. Et synligt tegn på min skæbne. Ofte har jeg følt, at folk- alene ved at se dét ar- vidste, at jeg var en der ikke var værd at samle på. ”

Dette viser, at overgrebene har givet hovedpersonen en mindreværdsfølelse, og at han er bange for, at andre vil afskyes ved ham, hvis de får et indblik i hans fortid.

Hovedpersonen føler altså skam over overgrebene, og har derfor ikke har lyst til at dele det med andre.

Da vi møder hovedpersonen igen efter teenageårene, fortæller han, at arret har glattet sig ud, og at farven på arret næsten har samme farve som resten af huden .

Det viser, at han ikke er nær så påvirket af fortiden længere og har fået overgrebene bearbejdet. Hovedpersonen er en dynamisk karakter, da hans forhold til overgrebene og selvsyn ændrer sig i løbet af årene.

Man kan også se, at han er en dynamisk karakter ved, at han er beskrevet meget nuanceret, og at man dermed får et stort kendskab til ham som person.

Romanen har flere temaer. Det væsentligste omhandler, hvordan det påvirker et menneske at have været udsat for seksuelle overgreb.

Romanen viser, hvordan det blandt andet ødelægger ens selvværd og skaber problemer med at få et normalt sexliv.

Sådan får du adgang til hele dokumentet

Byt til nyt Upload en af dine opgaver og få adgang til denne opgave
  • Opgaven kvalitetstjekkes
  • Vent op til 1 time
  • 1 Download
  • Minimum 10 eller 12-tal
Premium 39 DKK pr måned
  • Adgang nu og her
  • 20 Downloads
  • Ingen binding
  • Let at opsige
  • Adgang til rabatter
  • Læs fordelene her
Få adgang nu