Indledning
Da jeg en dag scrollede ned af min Facebook-side, stødte jeg på en artikel fra oktober sidste år.

Artiklen handlede om hvordan en fransk skolelærer var blevet myrdet, fordi han i forbindelse med en time om ytringsfrihed, havde vist sine elever et par af de såkaldte Muhammed-tegninger.

Et forsøg på at undervise sine elever om ytringsfrihed, skulle for ham vise sig at have døden til følge.

Jeg er meget forundret over hvordan en tegning kan føre til så grufuld en død som franskmanden måtte lide.

Det får mig til at tænke på hvordan et forsøg på læren om ytringsfrihed kan ende ud i et såkaldt terrorangreb.

Hvordan kan satire ramme nogle mennesker så hårdt, at de tyr til vold og ødelæggelse? Dette får mig til at stille spørgsmålene: Hvorfor vælger man, at bruge satire? Hvilken rolle spiller den i den offentlige debat?

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
Dette minder mig om et program jeg har set for nylig, nemlig DR2s Satire program Tæt på sandheden . Der er i afsnittet fokus på netop denne uanede ytringsfrihed.

Afsnittet handler om en dansk betjent som i forbindelse med et drab møder en svensk efterforskningsleder.

Der ligges i afsnittet meget vægt på svenskernes stræben efter kønsneutralitet og politisk korrekthed, og den dertil mangel af fokus på at opklare drabssagen.

Deres iver efter politisk korrekthed spænder ben for deres efterforskning, som i denne situation bør komme før alt andet.

Den form for satire man ser i afsnittet er derfor på mange måder ikke dårlig underholdning, men derimod belyser den hvordan politisk korrekthed kan stå i vejen for det egentlige fokus.

Satire som denne er med til at belyse de problemer som censur kan skabe. Trumps censur af The New York Times er et godt billede af netop disse problemer.

Ved at indføre den form for censur, tegner Trump derved et bedre billede af sig selv, ved at fjerne det som kan skade hans status.

Det samme problem ses i Tæt på sandheden, hvor de svenskeaviser beskrives som gennem censureret.

Dette får mig til at tænke på et tidspunkt i udsendelsen, hvor den svenske efterforskningsleder ikke indvilliger i, at kalde offeret for en kvinde, men derimod for en ’hen’.

Hvilket ifølge den danske betjent er tydeligt at se bare ved at kigge på udseendet. Den danske betjent ender med at blive anholdt på baggrund af en udtalelse omkring offerets bryster

hvilket er ulovligt ifølge svensk lovgivning. Den slags situationer er for mig et billede på en udvikling som er ude af kontrol.

En udvikling som på sin vis kunne have gavn af den form for satire man bliver præsenteret for i programmet her.

En satire som netop påpeger de problemer som politisk korrekthed og censur fører med sig. Satiren kan derfor være med til at sørge for at samfundsudviklingen ikke går i stå, men bliver ved med at udvikle sig.