Indledning
Den der graver er en kriminovelle, skrevet af den danske forfatter Elsebeth Egholm som udgav den i 2011, sammen med novellesamlingen Liv for Liv: krimi- og spændingshistorier.
Novellen kommer ind på mange følelser, og har et fangende og mørkt plot som er bygget op på forskellige motiver, fordelt mellem de tre vigtigste personer i novellen. Gerningsmanden (Marlon), offeret (Anton) og Peter der fremstår som protagonisten af historien.
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Summertime, hvor musikken dunkede mellem væggene” (Ibid., s.61). Dog ser vi ikke særlig mange troper og konnotationer
men alligevel lykkes forfatteren i at levendegøre historien, med et konkret og letforståeligt sprog, der i sin helhed forstærker spændingen af den kronologiske fremgang gennem historien.
Enkelte metaforer og sammenligninger kommer til udtryk, som eksempel: ”Nogen havde givet slip og ladet Anton svæve til vejrs som en ballon udsat for vejr og vind”
og ”Peter betragtede Jens Steensen, plejefaren, som få minutter forinden havde manøvreret sin Berlingo på plads på gårdspladsen så selvsikkert som en soldat med en kampvogn” (Ibid., s.57).
Der bør understreges, at den kronologiske fremgang af historien ikke altid er gældende, da vi på et tidspunkt sættes ind i Peters tanker, hvor han begynder at dagdrømme.
Eksempelvis, når han sidder spærret inde i cellen, og forestiller sig en verden uden for realiteten. En ønsket barndom han aldrig fik.
”Bølger af kold angst skyllede ind over ham, og i sit indre manede han billeder frem af familien for at holde den angst fra døren. Ikke hans egen familie, for han havde aldrig haft en.
Men en opfundet familie. En perfekt familie med far, mor og børn i et perfekt hus med dug på bordet og stearinlys og hygge, når alle beboere sad og spillede kort eller spiste sammen.
Det var hans gamle fantasi om et normalt liv” (Ibid., s.68,). I dette afsnit udstråler Peters menneskelige karaktertræk, og der bliver dannet en forbindelse mellem ham og Anton.
Skriv et svar