Indledning
Lige siden de første produktionsmaskiner fra den industrielle revolution overtog arbejde fra mennesker, har fremstillingen af maskiner udviklet og spredt sig til alle verdensdele.
Den teknologiske udvikling er sket lynhurtigt, og for de fleste er en verden uden telefoner, computer og biler svært at forestille sig.
Vi befinder os i en digital tidsalder, hvor det moderne menneske er dybt præget af den teknik, der til dagligt styrer vores handlinger.
Som et netværk er mennesket koblet sammen med maskinen, der har sat spørgsmålstegn ved hvad der egentlig adskiller os fra robotter.
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Uddraget af essayet repræsenterer menneskers frygt for maskiner, som kan sammenlignes med nutidens frygt for kunstig intelligens.
Det er den skræmmende forestilling om, at menneskers udryddelse en dag vil forårsages af avanceret teknologi, der kan løsrøve sig fra menneskers kontrol.
Bekymringer om vores fremtid har som konsekvens medført til udbredte misforståelser omkring fællestræk mellem os mennesker og maskiner.
Til trods for, at mennesker får overført maskinelle træk gennem elektroniske høreapparater, gør det dem ikke mindre menneskelig eller rettere sagt, det gør ikke robotter mere menneskelig at kunne udføre handlinger som mennesker.
I sin kronik ”Er mennesket en maskine?” af Gert Balling, sker forvekslingen mellem maskinelle træk og menneskelige træk i virkeligheden på baggrund af, at både mennesker og maskiner kan beskrives som informationsstrukturer .
Gert Balling forklarer med eksemplet af Deep Blue, hvordan mennesker og maskiner fungerer inden for samme system:
”Var Deep Blue mennesket overlegent, når nu computeren netop var modelleret over hjernens neurale netværk?
Nej, for hjernen og vores forståelse af hjernen, er ikke det samme. […] Derfor er kunstig intelligens et meget godt billede på, hvad vi kan, men ikke på hvad vi er.”
På den ene side er maskiner som Deep Blue langt bedre stillet end mennesker, når det angår udførelse af handlinger, hvilket kan skabe en fornemmelse af, at den avancerede teknologi haler ind på os.
På den anden side er der en klar barriere mellem maskinen og mennesket, der udgør kernen i definitionen på et menneske; det humanistiske syn.
Til forskel fra maskiner, er menneskets tankegang fleksibelt og kreativ, da vi ikke er konstant bundet til at tænke ensartet med faste regler ligesom maskiner.
Skriv et svar