Indledning
Krænkelsesdebatten er et voksende fænomen, som de fleste dele af vores samfund med glæde tager del i. Det er, med vores udviklede teknologi, nutidens utallige sladderblade og den nemme adgang til information, blevet så ufatteligt nemt for os at blive krænket – nok endda mere på andres vegne end vores egne.

Lektor og professor i social ulighed, Jan Thorhauge Frederiksen, tager rigelig del i denne debat og kommer med utallige argumenter for fordelene ved at blive krænket på vegne af ens medmennesker, men er det nu også sådan en god ting?

I sin kommentar til pastor Ruben Fønsbos kritiserende artikel omkring den voksende krænkelseskultur jonglerer Thorhauge med mange bolde i luften om krænkelser, anerkendelse og privilegier, men kan man tage hans ord som lov, eller bringer hans stærke meninger, omkring pastorens holdning til situationen, ham i en utroværdig position og betyder det, at et ungt menneske, der farver sit ansigt mørkt til en udklædningsfest at man ikke anerkender virkeligheden af folk med en anden etnisk baggrund?

Uddrag
Jan Thorhauge Frederiksen formår i sin artikel ’’Krænkelser – Er der nogen, der i dag siger jødesmovs? Nej, vel’’ at bringe mange aspekter af krænkelsesdebatten frem i lyset – eller i hvert fald få skudt en majoritet af de aspekter fra en ellers ’privilegieblind’ mand, hvis meninger han er uenig med, ned.

Denne artikel kom nemlig til verdenen som et udspring fra pastor Ruben Fønsbos ’’Nej, du er ikke blevet krænket – du er egoistisk’’ som et modsvar til vedkommendes ’nedladende patriarkalisme’ (Thorhauge, 2019). Her bliver nogle af de centrale begreber som pastor Fønsbo – ifølge Thorhauge selv – tydeligvis er gået galt i byen med og moduleret til sin egen passende betydning.