Indholdsfortegnelse
Politiske deltagelsesmuligheder 2
Politisk deltagelse – offline og online 2
Indflydelse på det politiske system 3
Traditionel og anden politisk deltagelse 3
Klassiske former for politisk deltagelse 4
Det kaldes partipolitisk deltagelse. 4
Deltagelsesdemokrati 5
Lobbyisme 5
Kollektiv og individuelle deltagelseskanaler 5
Brugerdemokrati 5
Hvad kan man gøre for at få politisk indflydelse 5
Eksempler på demokratisk deltagelse 6
Mediernes rolle i demokratiet 6
Magtens tredeling 6
Nye demokratiske deltagelseskanaler – fri tale og fake news 6
Gallupsdemokrati 6
Populistisk politik 7
Politik på nettet 7
Fake news 7
Demokrati 8
Direkte demokrati 8
Repræsentativt demokrati 8
Beskriv fordele og ulemper ved direkte og repræsentativt demokrati. 9
Hal Koch 9
Alf Ross 9
Konkurrencedemokrati 9
Deltagelsesdemokrati 9
Borgerdemokrati 9
Hvilken slags demokrati har vi i Danmark 10
repræsentativt demokrati. 10
Konkurrencedemokrati 10
Deltagerdemokrati 10
Deliberativt demokrati 10
Styrformer 11
Demokrati, Autokrati og teokrati 11
Forskellige typer politiske partier 11
https://politik-nu.systime.dk/?id=720 11
Medierne som en kritisk vagthund 11
4. statsmagt 11
Rettigheder og pligter i et demokratisk samfund 12
Civile rettigheder, Politiske rettigheder og Sociale rettigheder 12
Pligter 13
Identitetsdannelse og socialisering 13
Tjek sociologinoter 13
Social differentiering 13
Kulturelle mønstre i forskellige lande herunder Danmark 14
Tjek sociologi noter løgmodellen. 14
Adfærd på de sociale medier 14
Samfundsforandringer 15
Forholdet mellem aktør og struktur 15
• Aktør 15
• Struktur 15
Arbejdsark modul 3 15

Uddrag
Politisk deltagelse – offline og online
1. Hvad skulle der til, for at du meldte dig ind i et politisk parti eller et ungdomsparti?

2. Kan du komme i tanke om nogen fordele og ulemper ved politikernes online-deltagelse på fx Facebook og Twitter?

3. Burde det være nemmere at komme til orde i den politiske debat?

1. Det der skulle til for, at jeg meldte mig ind i et politisk parti eller et ungdomsparti, ville være, at jeg skulle have mere styr på politik.

Altså jeg kan ikke deltage i et brugerdemokrati og en kollektiv deltagelseskanal, før jeg ved at jeg kan stå inde for et parti.

Jeg finder politik interessant, så jeg kunne godt forstille mig, at jeg gerne ville have noget direkte indflydelse på politik i fremtiden.

Indtil videre har jeg haft noget indirekte indflydelse; jeg har været med i en klimastrejke og postet politiske ting på min snapchat og instagram.

2. En fordel ved at politikere deltager online på facebook og twitter er, at der kommer en direkte forbindelse mellem borgerne og politikerne. Man kan også kontakte politkerne via. en facebookprofil.

En ulempe ved det er at de kan føre pospolitisk politik (hvor de tager udgangspunkt i jævne folks verdensbillede og/eller meningsmålinger), hvor de skifter mening og måske ikke går ind for, hvad de før har givet udtryk for.

Det kan dog også være en god ting, da borgerne får større indflydelse.
3. Man kan deltage online i debatter (borgerpolitik), hvilket er let at deltage i. Man kan også deltage kollektivt, så jeg synes ikke det burde være lettere end det allerede er.

Opgave 2: Medierne som den fjerde statsmagt
Hvilke positive og negative sider kan medierne have i demokratiet?

1. Fordele er, at de kommer ud til et større publikum, som måske ikke ville være politiske aktive førhen, men nu kan deltage i online debatter (borgerpolitik).

Det giver en hel ny form for kommunikation. Ulemper kan være fake news, som når f.eks. Trump skriver 'I won this election, by far', hvilket han ikke gjorde.

---

Magtens tredeling
En af grundene til, at det kan være svært som individ at få sit budskab igennem, er bl.a. mediernes rolle til at sætte den politiske dagsorden.

I Danmark er der reelt tre formelle institutioner, der har magt til at træffe politiske beslutninger for folket. Det er:

Regeringen og dens forvaltning, som bliver kaldt den udøvende magt, da de gennemfører lovene

Folketinget, som er den lovgivende magt, da de behandler og afstemmer lovforslagene

Domstolene, som er den dømmende magt, der skal dømme efter den gældende lovgivning

Magtens tredeling sikrer, at der ikke er en enkelt person eller regering, som kan gennemføre lovene.Vi taler om medierne som den fjerde statsmagt.

Det gør vi, fordi medierne kontrollerer de tre andre institutioner. Det er via medierne, at borgerne får deres viden om de politiske spørgsmål.

Omvendt er det også via medierne, at politikerne får indsigt i borgernes holdninger. Fx gennem læserbreve, enkeltsager eller journalisters undersøgelser.