Indledning
Jeg griner lidt for mig selv og ryster på hovedet. Det ikke første gang jeg åbner Facebook på en torsdag, og det bliver nok heller ikke den sidste.
Endnu engang er jeg endt i en krigszone, som jeg overværer oppefra. Lige pt. er Danmarks landshold godt i gang med EM i herrehåndbold, og jeg sidder selvfølgelig med ansigtet plantet i skærmen de to timer det cirka tager at færdiggøre en kamp fra start til slut.
Efterfølgende synes jeg altid det er underholdende at følge med i folks meninger om kampen på de sociale medier, hovedsageligt Facebook.
Denne gang sidder jeg i et kommentarfelt på en tilfældig artikel, der giver karakterer til de spillere, der var med i kampen.
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Vi har i dag mange sociale medier at begå os, og bruge hele vores fritid på. Går vi bare ti år tilbage var det hovedsageligt kun Facebook, der var til stede, og det var bare en platform folk brugte til at skrive til hinanden privat, og slå billeder op fra den seneste ferie til Thailand.
I dag er det vildere end Times Square i New York: Markedsføring til højre og venstre, flere hundrede tusind opslag i minuttet, og næsten flere debatter i gang end folk der snakker sammen i den virkelige verden.
Det er som et tilflugtssted, hvor man kan være den person man ikke ser sig selv være i den virkelige verden, for godt og ondt.
Det er lidt morsomt, for man er meget personlig på Facebook, man slår billeder og opslag op på sin væg, for at alle skal se, men samtidigt bruger man selv samme profil til at argumentere for sine meninger i alt fra sport til politik, og hvem der skal gå videre i ‘vild med dans’. Intet bliver holdt tilbage.
Førhen var Facebook mødestedet for unge, der kunne skrive om alt mellem himmel og jord, både privat og offentligt, men i dag er mediet blevet “overtaget” af en blanding af pensionister, nybagte mødre osv. der alle vil høres og ses.
Man kan kalde dem “efterfølgere”, og det er kun logisk, at unge hoppede videre til nye medier, da de kom til.
Disse efterfølgere har dog overraskende nok intet filter ift. hvad de skriver. Den der sidder på den anden side, får ikke en tanke sendt til dem, der tager forbehold til deres følelser eller mentale helbred, når først debatten er i gang.
Det eneste der betyder noget i det øjeblik er, at man får ret i det man mener. De unge hoppede som sagt videre til andre medier, heriblandt Instagram, Snapchat og TikTok.
Skriv et svar