Indledning
I denne studieretningsopgave vil jeg gøre rede for USA’s deltagelse i vietnamkrigen og dermed også krigens resultat.

Vietnam-krigen er en stor del af verdenshistorien, og har sat et enormt aftryk på lige præcis USA’s historie. Jeg vil starte med kort at redegøre for krigen

derefter komme ind på årsagen til USA’s indgriben, og ende med krigens resultat og konsekvenser for både Vietnam og USA. Derefter vil jeg foretage en analyse af filmen ”Platoon” (1986, instrueret og skrevet af Oliver Stone).

Oliver Stone var selv soldat under vietnamkrigen, og jeg vil derfor gerne undersøge, hvordan filmen forsøger at fremstille vietnamkrigen.

Jeg vil analysere filmtekniske virkemidler samt analysere lyden og musikken som akkompagnerer billedsiden gennem form, melodisk harmonisk og sound analyse.

Til slut vil jeg perspektivere filmen til digtet, Base details (1918 af Siegfried Sasoon), for at sammenligne forskelliges kriges indflydelse på soldaterne, som må kæmpe dem.

Indholdsfortegnelse
Indledning 1
Redegørelse 2
Kort redegørelse af vietnamkrigen 2
Årsag 2
De amerikanske soldater 3
Analyse 4
Musikanalyse 4
Formanalyse 4
Melodisk analyse 5
Harmonisk analyse 6
Sound analyse 6
Filmanalyse 7
Vurdering 9
Perspektivering 10
Konklusion 10

Uddrag
Gennem dette opstod der dog et nyt problem. USA ville genopbygge de europæiske lande med kapitalistiske værdier og modtog man hjælp fra dem, var man af samme overbevisning.

Dermed afkastede man den kommunistiske ideologi, og hjælpen man kunne modtage fra Sovjetunionen, som de ønskede at genopbygge de europæiske lande med.

Derfor blev verden næsten delt i to. De vesteuropæiske lande modtog støtte gennem det amerikanske hjælpeprogram

Marshall-planen, som fik både stor økonomisk og politisk indflydelse på udviklingen i landende i efterkrigstiden. De østeuropæiske lande fik støtte gennem Sovjetunionen og Warszawa-pagten.

I USA frygtede man at kommunismens udbredelse ville tage overhånd og overtage verdenen med kapitalistiske værdier, som USA havde bygget.

Asiens situation blev i midten af 50’erne anskuet som en brik i ”domino-teorien.”. USA frygtede altså, at et kommunistisk Vietnam kunne være starten på en større kommunistisk udbredelse i hele asien.

USA overtog derfor initiativet for at holde Vietnam fri for kommunisme fra Frankrig da indokinakrigen var ovre ved Genevé-konferencen i 1954.

Under aftalerne pressede USA kolonimagten Frankrig til at give Vietnam fuld uafhængighed, og kort efter blev Ngo Dinh Diem udnævnt som premierminister, d. 16. juli 1954.

USA iværksatte herefter en omfattende støtte i form af militær og økonomisk bistand. Den amerikanske regering havde nemlig et mål om at bevare et venligsindet Sydvietnam og at undgå en kommunistisk sejr.

I 1963 blev den amerikanske støtte til Diem kritiseret, da demonstranter begyndte at gøre oprør, mod Diems stigende brutale politik.

Han vakte afsky i den vestlige verden, og stødte flere og flere samfundsgrupper fra sig. Det medførte at den militære støtte faldt fra

hvorved USA gav sin fulde støtte til et militærkup med formålet, at fjerne Diem fra sin ministerpost, d. 1. november 1963. I 1964 vedtog den daværende Præsident, Lyndon Baines Johnson, en resolution ved navn

Tonkinbugtresolutionen. Før resolutionen havde der foregået et antal konfrontationer i Tonkinbugten mellem nordvietnamesiske og amerikanske skibe.

Det var grund til et stigende engagement i krigen fra USA’s side, i form af skibe, landtropper og bombefly.