Indholdsfortegnelse
2. Undersøg, Hvordan Skattereformen (Bilag B1) Påvirker Forskelle I Danskernes Indkomst (Bilag B2). Undersøgelsen Skal Understøttes Af Relevante Beregninger.
3. Diskutér, I Hvor Høj Grad Skattereformen Og Andre Former for øKonomisk Politik Bidrager Til at øGe Den øKonomiske Vækst. Diskussionen Skal Tage Udgangspunkt I Bilag B3, Og Du Skal Anvende øKonomisk Teori.
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Den følgende analyse vil udforske, hvordan skattereformen fra 2012 påvirker variationerne i danskernes indtægter. Undersøgelsen vil tage udgangspunkt i de tilhørende dokumenter B1 og B2. Først vil vi kort beskrive skattereformen baseret på informationen i bilag B1.
Herefter vil vi gennemgå de forskellige aspekter af bilag B2 én efter én for at afdække, hvordan reformen påvirker forskellene i danskernes indtægter. Til sidst vil vi opsummere vores resultater i en konklusion.
I bilag B1 beskriver Magnus Bjerg kortfattet indholdet af skattereformen fra 2012. Den samlede skattenedsættelse udgør 7 milliarder kroner. Der er flere væsentlige punkter i forbindelse med skattereformen.
Topskattegrænsen hæves med 57.900 kroner, hvilket betyder, at man kan tjene op til 57.900 kroner mere om året (i alt 467.000 kroner) før man skal betale topskat.
Derudover øges beskæftigelsesfradraget (det skattefrie beløb, der kan trækkes fra indkomsten) fra 5,6% til 10,65% i 2022. Dette vil især komme personer på arbejdsmarkedet til gode, da de har ret til dette fradrag.
Forventningen er, at disse ændringer vil øge forskellene i danskernes indtægter, især mellem dem på arbejdsmarkedet og dem på sociale ydelser. Dette skyldes, at overførselsindkomster medvirker til finansieringen af skattereformen.
Disse indkomster vil blive reguleret 5,1% lavere end før reformen fra 2016-2023, hvilket betyder, at værdien af overførselsindkomsterne relativt set falder med 5,1% i forhold til lønninger.
Baseret på bilag 1 er der således en berettiget forventning om, at forskellene i indtægter vil vokse. Dette vil blive nærmere undersøgt i bilag B2.
Tabel 1 illustrerer effekten af skattereformen på disponible beløb for 10 indkomstdeciler (befolkningen opdelt i 10 lige store grupper). Tabellen viser, at forskellene i indtægter vil stige som resultat af reformen.
De tre laveste deciler (med lavest disponible beløb) oplever ændringer i deres disponible beløb mellem -1% og 0,3%. På den anden side oplever de tre højeste deciler ændringer i deres disponible beløb mellem 1,2% og 1,4%.
Generelt viser tabellen, at jo højere decil, desto større gevinst fra reformen (jo større er ændringen i disponible beløb). Kun den 10. decil (den rigeste) afviger fra dette mønster, men stadig med en stigning på 1,2% i disponible beløb.
Derfor konkluderer vi, at skattereformen øger forskellene i danskernes indtægter ifølge tabel 1. Figur 1 præsenterer sammenhængen mellem bruttoindkomst før skat og effekten af skattereformen.
Figuren demonstrerer, at for hver stigning på 1000 kroner i bruttoindkomsten før skat, er der en tilsvarende ændring i indkomsten i procent på cirka 0,03%, som beskrives af ligningen y = 0,0029x - 0,16.
Skriv et svar