Indledning
At have en mening om, hvordan vi skal forholde os til klimaproblemerne er én ting, men at kunne formidle dem, så det bliver forståeligt på et fremmed sprog, er en kunst.

Det at kunne få så mange forskellige mennesker under den samme vinge, og dreje miljø diskussionen på sådan en måde, at det opleves som en af de vigtigste politiske dagsordener er exceptionelt.

16-årige Greta Thunberg er pigen bag alt dette. Hun formår at holde taler i et yderst forståeligt sprog, men samtidig være ekstremt skarp på sine pointer, når hun folder sine meninger og holdninger ud foran hele verdenen.

Det er beundringsværdigt, når hun yderst selvsikkert stiller sig op foran en forsamling ”voksne”, og på en lidt kæk måde går deres kritik i møde og endda på et fremmed sprog.

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
Hanne Roer der er lektor i retorik, skriver på Kommunikationsforum.dk en artikel om ”klimatossen Greta Thunberg”. Her zoomer hun ind på denne svenske klimaaktivists retorik, der viser en særdeles dygtig taler.

Dette understøtter hun med belæg om Greta Thunbergs hyppige brug af appelformer, logos, patos og etos.

Hanne mener, at Greta bruger disse appelformer aldeles fornuftigt i den måde, hun får mikset disse tre sammen, i et rigtigt godt sprogligt overlegent budskab.

Hun belyser Gretas måde at bruge logos, når hun gennemgår tallene for udledningen af CO2; ”hun benytter sig af samtlige retoriske appelformer ... som hun mikser effektivt ... ” (s. 20, l.20)

Derudover pointerer hun, hvordan Greta bruger en masse data som belæg for sin patos, og hvordan hun gennem dette opleves med en stærk troværdighed af modtageren.

Hanne kalder hende; ”klimaprofet med patos”, dette uddyber hun i den forstand, at Greta er super god til at få modtageren med følelsesmæssigt, ved ofte at fremhæve børn, hvis modtagerne ellers ikke er med på hendes pointer.

Hanne Roer sætter sig ind i hvordan Greta Thunberg til tider står overfor adhominemme kritikere, der prøver at detronisere hende, ved brug af øgenavne og skældsord.

Dette påpeger hun flere steder i sin artikel, hvor hun stiller sig kritisk til deres måde at kritisere hende personligt i stedet for at gå ind i hendes fremstilling af klimakrisen;

”Når mange af Thunbergs kritikere ikke går ind i hende fremstilling af klimakrisen kan det skyldes ... ” (s. 22, l.24), at Gretas baggrund og hendes psykiske sårbarhed.

Dette giver kritikerne tilløb til at kritisere hende adhominemt, at gå efter hende i stedet for emnet og hendes sag.

Til dette skriver Hanne Roer, hvordan Greta er ekstremt god til at bruge mange gode gendrivelser i sine taler, og på denne måde imødegå kritikernes kritik.