Indledning
Der har altid været en form, for rigtig stort pres hos de unge når det kommer til at gennemføre en uddannelse, fordi der er så store forventninger og det kan være svært at finde ud af hvad man godt vil, netop fordi man har så mange muligheder.
Tilbage i tiden hvor ens forældre var unge, var det okay at kun være rigtig god til et fag, men nu er det som om man skal være god til alle de fag man har, og det kan give rigtig meget stress og angst for ikke at klare sin uddannelse og opnå det man virkelig ønsker for fremtiden.
Det er til tider helt naturligt at føle sig presset på den uddannelse man går på, hvis der f.eks. kommer nogle eksamener som er vigtige at man klarer sig godt i. Men det er ikke sundt at gå rundt hele tiden og føle sig presset.
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Hvis man hele tiden går og tænker på det åndsvare snit man skal have på den uddannelse man ønsker at komme ind på, og bare går og knokler med aflevering, kan man risikere at miste oplevelse at være ung og alt der hører med der.
Så kan det godt være man har nået sit mål om at komme ind på psykologistudiet og har fået en rigtigt god uddannelse, men ende med en tomhedsfølelse fordi man har glemt alt det sociale og har ikke nogen venner af opleve resten af livet med.
Nogle gange kan det bare være fedt af leve i nuet i stedet for at tænke så meget på i morgen, og hvordan nu ens fremtid kommer til at se ud, men i stedet bare mærke livet.
Det kan være godt nogle gange at bare miste kontrollen og lad tingene ske, i stedet for at være så afhængig af de konsekvenser som kan komme.
En der godt har kunne føler at han skulle havde levet mere da han gik i gymnasiet, er Frederik Ingemann fra Rungsted gymnasium som lige er blevet student.
Han færdiggjorde sin gymnasietid med et snit på over 12, men indså til sidst at det faktisk var helt lige meget med det snit, fordi han havde ingen sociale kompetencer og viste ikke hvordan han skulle snakke med pigerne ud i byen, som han selv nævner.
Han mener ikke man burde gå så meget op i karakter som han gjorder. Hans belæg for det, er at han fandt ud af han ikke var lykkelig og missede en masse i gymnasietiden som han ikke nåede at opleve.
Frederik Ingeman indrømmer også at han nok har været for naiv, fordi han har troede at gode karakter vil gøre ham lykkelig og det ville komme ham til gode når han kom videre hen i livet. Men der kan havde været mange årsager til hvorfor han gjorder som han gjord.
I alt den tid han sad derhjemme og knoklet med afleveringer, festede hans venner i byen og havde en fed aften hvor de opbygget minder uden ham, men så sad han bare derhjemme og finpudsede det sidste af en åndsvag aflevering.
Skriv et svar