Indledning
Klimaet ændrer sig konstant. Kraftigere ekstremregn, højere stigninger i temperaturerne, brændende skove og hvirvlende orkaner. Noget af det er vi mennesker ansvarlige for, noget er naturlige forandringer.

Uanset hvad er samtalen om klimaet højaktuel. Både forskere, politikere, offentlige personligheder og mange andre diskuterer og debatterer hvad - og sådan set også hvor meget - der skal gøres.

Holdninger er der nok af! Klaus Wivel, som er dansk redaktør, journalist og forfatter, er en af stemmerne, som har en meget markant holdning i debatten.

I lederen ”Rekviem på repeat” som er trykt i Weekendavisen den 5. nov. 2021 udtrykker han sig med sine synspunkter. Efterfølgende sætter Frank Hvam sig imod Klaus Wivels udtalelser under overskriften ”Frank Hvam:

Der er noget helt galt” den 11. nov. i Weekendavisen. De debatterede emner som tonen i klimadebatten, og hvorvidt vi skal lave om på vores levemåde i det liv, vi lever i dag.

Det er et komplekst emne, som de to (aldrende) herrer tager fat i, hvilket også gør det vanskeligt at afgøre, hvor man selv står, og hvilke løsninger, der er de rette at vælge og udføre.

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
Frank Hvams og Klaus Wivels holdninger adskiller sig kraftigt fra hinanden. Man kan sige, at de befinder sig på hver sin side af debatten, trods det at de begge befinder sig i den modne ende af skalaen.

Frank Hvam skriver netop, at der er bevis på, at det står skidt til: ”Nu er der så endelig videnskabelig evidens for, at der er noget helt galt med jordens tilstand.”

Frank Hvams debatindlæg er et klart modsvar til Klaus Wivels synspunkter, og Frank Hvam bliver tydeligvis provokeret af Klaus Wivels udsagn.

Måden, hvorpå Klaus Wivel snakker om klimasituation som noget, der ikke er katastrofalt, og noget vi bare skal prøve at håndtere, så godt vi kan, sætter følelser i gang hos Frank Hvam og nok også mange andre.

Frank Hvam udtrykker, at netop nu er tidspunktet kommet til at gå i panik. For at komme med et modargument i debatten, stiller han retoriske spørgsmål som: Er alt, som det skal være, og skal vi bare fortsætte, som vi plejer?

Et andet modsvar, som Frank Hvam anvender, lyder på: ”I min levetid har det været sådan, at når nogen vil diskutere tonen, så handler det om at fjerne fokus fra sagen.”

Ifølge Frank Hvam, har livet lært ham, at når mennesker som Klaus Wivel vælger at tale om tonen, i stedet for problemet, er det ofte et ønske om at fjerne fokus fra, hvad der egentlig er sagen.

Kunne det måske være, fordi det ikke er den 51-årige Klaus Wivel, som skal leve med konsekvenserne klimaændringerne?

Meget humoristisk foreslår Frank Hvam også, at Klaus kunne gå ned i sin kælder, drikke vin og tænke sig godt om og: ”så kommer du op og fortæller os, hvad du kan bidrage med, udover den gode tone.”

Bidraget, som Frank Hvam håber, at Klaus Wivel kommer op med, er altså handling og ikke udelukkende snak. Noget skal gøres, og det skal gøres nu.

I forhold til at det er nu, der skal handles, bemærker Klaus Wivel overbevisende, at denne bevidste ændring i menneskers levemåde som gerne skulle gavne klimaet, ville resultere i et drastisk fald i levestandard, og derfor også en tilbagegang i vores udvikling.

Den dag i dag lever store dele af menneskeheden i et industrialiseret og moderne samfund. Som Klaus Wivel skriver ”at levestandarten aldrig har været højere” , menneskeheden er kommet utrolig langt og kan gøre alt fra at udrydde sygdomme til at fattige hjælpes, og vi kan bygge videre på velfærdssamfundet.