Indledning
Den danske modstandsbevægelse blev dannet, som følge af den tyske involvering i Danmark under 2. verdenskrig.
Bevægelsen var kendt for deres aktioner som bl.a. bestod af sabotage og likvideringer, samt produktion og udgivelse af illegal presse.
Ifølge frihedsmussets registreringer deltog omkring 85.000 danskere i modstandsbevægelsens kamp mod den tyske besættelsesmagt.
Dette var mennesker der risikerede deres eget liv for nationen og friheden, som ikke længere eksisterede.
Dette gik ikke forgæves, da bevægelsen i høj grad har sat sit aftryk i Danmarkshistorien og i dag stadig er kendt blandt størstedelen af befolkningen.
Dette kendskab virker dog udelukkende til at være baseret på bevægelsens ekstreme aktioner og heltemod.
På baggrund af dette, ligger denne opgaves interesse derfor i selve dannelsen af modstandsbevægelsen, samt indflydelsen som disse civile mennesker havde på befolkningen og besættelsen.
Med andre ord, ligger fokus på hvordan ’normale’ civile mennesker kunne opnå indflydelse på deres medmennesker og på besættelse, som de sammen led under.
Indholdsfortegnelse
Indledning 2
Redegørelse 3
- Den tidlige modstand 3
- Modstandsgrupper 3
- Modstandskampens udvikling 4
Analyse 5
- Radiotale af John Christmas Møller 5
- Frihedsrådets pjece "Er De nazist?" 6
- ”Jeg ser nu i nat” Af Morten Nielsen 7
Diskussion, vurdering og perspektivering 9
Konklusion 9
Litteraturliste 10
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
På trods af den indledningsvis brede opbakning til samarbejdspolitikken blev tyskernes invasion hurtigt mødt af modstand, fra mange forskellige dele af den danske befolkning. I den første del af krigen var der ingen tale om organisering af modstandskampen.
I 1942 var modstandskampen organiseret af blot nogle hundrede aktive, størstedelen bestod af unge mennesker.
Men det ændrede sig dog igennem krigens sidste år, hvor modstandskampens opbakning udviklet sig eksplosivt.
I efteråret 1944 var der ca. 10.000 danskere i den illegale kamp, og i foråret 1945 deltog ca. 85.0000. Hvad der blot 2-3 år tidligere havde virket som en ubetydelig minoritet, havde udviklet sig eksplosivt til en folkebevægelse.
Min egen tante, Marie Henriette Holstein-Ledreborg, var i kontakt med frihedskæmperne. Hun agerede møder i hendes lejlighed i København, hvor hun og hendes søster deltog aktivt.
Der gik dog ikke lang tid før tyskerne fik mistanke, hvor de herefter blev anholdt, men dog løsladt efter et par dage. Andre fra min familie deltog også ved at hjælpe jødiske familier, de blev gemt i lejre på Ledreborg slot.
Modstanden udviklet sig hurtigt og blev til sidst meget aggressivt. Det vigtigste våben modstandsgrupperne benyttede sig imod tyskernes invasion var sabotage, deres mest eftertrykket metoder var jernbane-industrisabotage.
Modstandsfolkene opretholdt fælles retfærdighed for deres aktioner, for at undgå uskyldige drab.
Eksempelvis formulerede BOPA kravet om, at medlemmerne skulle undgå at dræbe tyske soldater hvorimod det var acceptabelt at dræbe danske nazister.
Arugmentet herfor var, at danskere, der kæmpede på tyskernes side selv havde valgt det nazisternes side- det havde de tyske soldater nødvendigvis ikke.
Skriv et svar