Indholdsfortegnelse
Opgave 1 Cyanobakterier og bioethanol
1. Forklar hvilken fordel cyanobakterier kan have af at oplagre glykogen.
2. Angiv enzymklassen for enzymet lysozym som indgår i processen vist på figur 1.2.
3. Afbild vækstkurven ud fra datasættet og bestem fordoblingstiden for denne Synechococcus-kultur.
4. Analysér resultaterne vist i figur 1.3, og vurder under hvilke betingelser det er optimalt at dyrke cyanobakterierne, med henblik på produktion af bioethanol.
5. Diskuter perspektiverne for udnyttelse af cyanobakterier til produktion af bioethanol.

Opgave 2 Tilpasning til livet i højden
1. Forklar hvordan aktiveringen af EPAS-1 genet kan øge dannelsen af hæmoglobin.
2. Analysér resultaterne i videoen.
3. Diskuter i hvor høj grad det anvendte forsøgsdesign sikrer pålidelige resultater.
4. Giv forslag til hvorfor mutationerne hos tibetanerne resulterer i dannelse af mindre hæmoglobin. Inddrag figur 2.1 og figur 2.3.
5. Forklar hvordan mutationerne i EPAS-1 genet er blevet så udbredte blandt tibetanere.

Opgave 4 Barnløshed og testosteron
1. Angiv hvilke forskelle der er på almindelige kropsceller og kønsceller.
2. Forklar steroidhormoners virkemåde med testosteron som eksempel. Inddrag figur 4.1.
3. Forklar hvorfor sulfonerede steroidhormoner kræver et transportprotein for at trænge igennem cellemembranen, mens usulfonerede steroidhormoner uhindret kan passere.
4. Analysér resultaterne som er vist i figur 4.3.
5. Diskuter om forskernes rotteforsøg bør give anledning til en ændring af Sundhedsstyrelsens anbefalinger.

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
Glykogen er et polysaccarid, hvilket består af forgrenede kæder af glukose. Glukagon oplagres i bakteriens cytoplasma og når den mangler energi, kan den spontant fraspalte glukosemolekyler fra glukagonmolekylet ved hydrolyse.

Glukosen kan derefter benyttes i respirationen, når den har hvor den vil frigive ATP til livsprocesserne. Det opbyggede glykogenlagerer, sikre at bakterien ikke løber tør for energi.

Cyanobakterier lever i havvand, det formodes dermed at der ikke altid når meget sollys ned til dem, og de vil dermed ikke være i stand til at udfører fotosyntese, og få energi på den måde.

Glykogenlaget er på den måde med til at sikre at bakterierne ikke løber tør for energi i de perioder hvor den ikke kan udføre fotosyntese

---

De to grafer viser bakteriens vækst (blå), produktion af glykogen (lilla) og kulturens indhold af NaNO3 (rød) ved en høj (a) og lav (b) begyndelses koncentration af NaNO3.

Ud fra grafen kan man se, at begge kulturer i starten formerer sig, optager størstedelen af nitrogen fra NaNO3.

Man kan derudover også se, at den kultur med mest NaNO3 (graf a) vokser sig større end den, hvor der er knap så meget NaNO3 til stede (graf b).

Disse observationer peger på, at N er afgørende for koloniens vækst, i og dermed er den begrænsende faktor. Da kurven flader ud når vækstmediet er opbrugt.

Iagttager man linjerne for glykogenindholdet (lilla), kan man se at de celler der optaget mest N, opnår et indhold på op mod ca. 60% glykogen af cellens samlede tørvægt.

Grafen b, medmindre N til rådighed, opnår et indhold op ca. 40%. Kigger man på graferne, kan man se, at begge kulturers glykogenindhold falder hen mod slutningen.

Dette skyldes, at cellerne formodentligt vis har opbrugt vækstmediet, og cellerne er dermed nødt til at nedbryde glykogen for at skaffe energi til livsprocesserne.

Hvis man skal definere de bedste betingelser for at opdyrke bakterierne, ville man vælge kultur a), som danner flest celler grundet den høje koncentration af NaNO3.

For at få de bedste betingelser skal man høste bakterierne efter ca. 50 timer, da der her er den højeste glykogenprocent, som ligger på ca. 40 %.

---

Traditionelt producerer man bioethanol ud fra ting som hø eller planterester. Dette er et godt alternativ til fossile brændstoffer, da der frigives mindre CO2.

Ved afbrænding af bioethanol frigives der også CO2, men da dette CO2 er dannet ved fotosyntese i de planter som biomassen stammer fra.

Kulstoffet, der frigives ved denne afbrænding, stammer dermed allerede fra atmosfæren, og er dermed ikke nær så skadelig. For at producere store mængder af biethanol, kræver det en stor mængde af f.eks. hø.

Dette kræver store arealer, som ikke længere ville være til rådighed for den vilde natur og have en negativ betydning for biodiversiteten.

Det er dermed begrænset hvor meget bioethanol et land som Danmark kan producere bæredygtigt.