Bioethanol | SRO

Indledning
I denne opgave behandles emnet bioethanol med udgangspunkt i eget forsøg i laboratoriet. Jeg vil som det første redegøre for fremstillingen af bioethanol, hvorefter jeg går i dybden med både 1. generations bioethanol og 2. generations bioethanol.

Derefter vil jeg sætte fokus på selve forsøget, hvor der først lægges vægt på enzymer der har påvirket enzymaktiviteten for carbohydraterne, efterfulgt af resultater og beregninger.

Ethanoludbyttet for de forskellige carbohydrater sammenlignes, hvorefter der diskuteres hvilke fordele og ulemper der er i forhold til 1.- og 2. generations bioethanol. Afslutningsvis vil jeg dokumentere om teorien understøtter at bioethanol er CO2-neutralt.

Indholdsfortegnelse
abstract:
indledning:
generelt:
hvordan fremstilles bioethanol?
1. og 2. generations bioethanol
1.generations bioethanol
2.generations bioethanol
forsøg med fremstilling af bioethanol:
teori:
resultater og resultatbehanling
bioethanol ud fra andre carbohydrater
diskussion:
fordele og ulemper
1.generations bioethanol
2. generations bioethanol
co2-neutralt
konklusion:
litteraturliste:
kilder:
billag:
1. resultater over forsøg 1. dag
2. resultater over destillation
3. tabel over resultater for alle 8 corbohydrater

Uddrag
Udover ovenstående forsøg med majsstivelse, blev det også udført med 7 andre forskellige carbohydrater. De første fire grupper brugte rene carbohydrater uden tilsætning af enzymer, som svarer til glukose, fruktose, sakkarose og laktose.

Både gruppe 5 og 6 brugte stivelse med enzymer, gruppe 7 benyttede sig af grahamsmel med enzymer og gruppe 8 producerede som den eneste gruppe af alle, lavet bioethanol ud fra 2. generations biomasse (planteaffald) med enzymer.

På figur 4 fremgår den producerede masse ethanol ud fra destillationen for de 8 forskellige carbohydrater. Ud fra disse sammenligninger ses det, at alkoholgærringen af sakkarose giver det største bioethanoludbytte.

Det er muligt, at det skyldes at gærcellerne ofte møder dette sukkerstof i naturen. Det findes f.eks. i sukkerroer der kan findes på markerne og har dermed tilpasset deres enzymer til at kunne nedbryde sakkarose optimalt. Udover det, så har gruppe 5 stivelse og gruppe 7 grahamsmel der også indeholder stivelse også et relativt stort ethanoludbytte.

Der indgår dog også enzymer i dem, som er i stand til at nedbryde stivelse, så gærcellerne hermed er i stand til at optage det. Dermed virker det til at enzymerne har en relativ positiv effekt.

Sammenlignes gruppe 5 med gruppe 6 (min gruppe) havde vi ikke et lige så stort ethanoludbytte, men som tidligere nævnt, tyder det på en fejl i forsøget, eller at enzymer eller gærceller ikke var så efficiente som hos gruppe 5. Glukose og fruktose ligger relativt tæt på hinanden i udbytte.

Glukose ligger lige lidt højere, men det skyldes også, at gærcellerne optages direkte, hvorimod fruktose først skal nedbrydes af gærcellernes egne enzymer. Det burde egentlig have været glukose der havde det største alkoholudbytte, da det er glukose som gærcellerne har brug for til glykolysen, der danner pyruvat til alkoholgæringen.

At det ikke er tilfældet at glukose har det højeste udbytte, kan f.eks. skyldes, at gærcellerne ikke havde de optimale forhold, at det ikke blev tilsat de samme mængder carbohydrater som de andre, eller lignende.

Det ses dog tydeligt på figur 3, at det er gruppe 8 med planteaffaldet, der har det mindste ethanoludbytte. Det er sandsynligt, at det skyldes deres brug af kartoffelskræller der indeholder en masse cellulose og er svær at nedbryde.

Det var den eneste gruppe der havde 2. generations bioethanolproduktion og vi kan hermed ud fra disse resultater konkludere, at denne form for bioethanolproduktion er langt mindre effektiv i forhold til de andre grupper med 1. generations bioethanol.

Det er dog muligt, at et andet planteaffald ville have givet bedre resultater, men eftersom det var den eneste gruppe, er der ikke andre at sammenligne med og dermed ikke mulighed for at se om der er forskel.

Sådan får du adgang til resten af materialet

Byt til nyt Upload en af dine opgaver og få adgang til denne opgave

  • Opgaven kvalitetstjekkes
  • Vent op til 1 time
  • 1 Download
  • Minimum 10 eller 12-tal

Premium 39 DKK pr måned

  • Adgang nu og her
  • 20 Downloads
  • Ingen binding
  • Let at opsige
  • Adgang til rabatter
  • Læs fordelene her
Få adgang her