Indledning
I 1850 udgav Mathilde Fibiger 12 breve under pseudonymet Clara Raphael, der var en fiktiv person.
Disse breve repræsenterede et oprør, hvor Mathilde Fibiger ønskede at bryde med datidens kønsroller.
I dette tilfælde vil jeg fokusere på det tredje brev. På mange måder kan brevet sammenlignes med en dagbog, da hun vælger sig selv som modtager og beretter om sine egne tanker og holdninger.
Ved at give det form som et brev bliver det mere interessant og meningsfuldt for andre at læse.
Dog var det stadig en udfordring at få brevet udgivet, og det ville sandsynligvis ikke være blevet en realitet uden Fibigers forbindelser til prominente personer som Johan Ludvig Heiberg, direktøren for Det Kongelige Teater.
Indholdsfortegnelse
1. Brevets Opbygning
2. Retorikkens Pentagram
3. Retorikkens Appelformer
4. Argumentation
5. Sprog
6. Samlet Vurdering/perspektivering
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
2. Retorikkens pentagram.
For at en tekst skal være retorisk vellykket, skal alle elementer i pentagrammet spille sammen.
Det handler om at formidle et budskab eller et emne fra afsender til modtager i en given situation.
Sproget og formen spiller selvfølgelig også en vigtig rolle i denne sammenhæng. Dette brev demonstrerer tydeligt det retoriske pentagram.
Brevets afsender er den fiktive Clara Raphael, altså Mathilde Fibiger. Brevet er rettet mod almindelige mennesker i den samtid, og ved at angive sig selv som modtager signalerer hun, at hun også blot er et almindeligt menneske.
Ved at forme brevet som et brev udtrykker hun, at hun ønsker at sende et budskab, hvorimod en dagbog ville have været tilstrækkelig, hvis hun blot ville nedskrive sine tanker.
Mathilde Fibiger har valgt en stil, der gør, at alle kan følge med. Hun bruger mange spørgsmål og henvender sig direkte til læseren.
Afsenderen bliver ikke fremstillet som overlegen, men derimod som en person på samme niveau som almindelige mennesker.
Hun holder hele tiden stilen på et middelplan, hvilket hjælper med at formulere budskabet fra afsender til modtager.
3. Retorikkens appelformer
En overordnet vurdering af måden, budskabet formidles på i brevet, viser, at der er anvendt en blanding af forskellige appelformer.
Dog skiller en appelform sig ud, da appelformen logos anvendes mest. Brevet er hovedsageligt bygget på fornuft.
Mathilde Fibiger præsenterer gode argumenter, der får hendes holdninger til at fremstå som fornuftige, så læseren efterlades med en følelse af, at hendes udsagn må være det eneste rigtige.
Skriv et svar