• Dansk
  • Uddannelse: STX
  • Karakter: 10 tal
  • Ord: 3806

Indledning
Forestil dig en verden, hvor du ikke har mulighed for at få en uddannelse, opnå et ordentligt job eller have kontrol over dine egne penge.

Forestil dig, at du ikke har forældremyndighed over dine egne børn, og at du ikke kan forlade din partner, selvom du ikke ønsker at være sammen med vedkommende.

Forestil dig, at du ikke har stemmeret eller nogen indflydelse på demokratiet og lovene i dit eget land.

Dette var virkeligheden for mange kvinder før slutningen af 1800-tallet. Det er ting, som vi i dag som kvinder ikke kan forestille os at leve uden.

Jeg har valgt at skrive om den kvindeemancipation, som Mathilde Fibiger kæmpede for, og om den tankegang, hun havde og udtrykte gennem udgivelsen af sin bog "Clara Raphael, 12 breve" - en bemærkelsesværdig roman fra 1850.

Mathilde Fibiger var kvinden, der satte gang i kampen for kvinders lige rettigheder, hun var pioneren, der introducerede en ny måde at tænke på og som banede vejen for noget banebrydende.

Indholdsfortegnelse
Indledning
Brødtekst
- Kvindeforhold Før Slutningen Af 1800-Tallet
- Mathilde Fibigers Liv
- Mathilde På Lolland
- Efterfølgende
- ”Clara Raphael, 12 Breve”
- Clara Som Karakter
- Frigørelsestanker I De 12 Breve Og Fortolkning Af Dem
- Mathilde Fibiger Og Clara Raphael – En Og Samme Person?
Konklusion
Litteraturliste

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
Mathilde Fibigers liv
Mathilde Fibiger blev født i København i 1830 som den yngste af ni søskende. Hun voksede op i en stor officersfamilie, hvor hendes far Johan Adolph Fibiger var major og militærforfatter.

Det år, Mathilde blev født, fik hendes far en stilling som leder af den nyoprettede militære højskole, hvor Johan Ludvig Heiberg blev ansat som lærer i filosofi og litteratur. Det var her, han lærte familien Fibiger at kende og senere også Mathildes tekster.

Mathildes far havde udover sin interesse for militæret også stor interesse for demokratiets udvikling i Danmark.

Han blev betragtet som en nytænkende nationalliberal. Dette fik senere konsekvenser for hans arbejde, da han blev forflyttet væk fra København af Frederik VI på grund af sin progressive holdning og hans kritik af enevælden, som han anså for at være en forældet styreform.