Analyse og fortolkning | “Drengestreg” og “De forsvundne breve”

Opgavebeskrivelse
- Jeg vil foretage analyse og fortolkning af de to prosatekster blot en drengestreg og de forsvundne breve.

- I analysen vil jeg vise, hvordan de to tekster er sære i både indhold og skrivemåde.

- Endelig vil jeg forsøge at vurdere, om de to tekster er typiske eksempler på Villy Sørensens tidlige noveller. I denne vurdering vil jeg kort inddrage en anden tekst af forfatteren.

Problemformulering
Jeg vil forsøge at vise, hvordan de tidligere noveller af Villy Sørensen og forsøge at vise, hvordan de i indhold og form kan kaldes ”sære” historier.

Indledning
Villy Sørensen (1929-2001) var en dansk filosof og forfatter. Han skrev bl.a. sære historier og ufarlige historier.

I denne opgave er fokus på i de to prosatekster ”blot en drengestreg” og ”de forsvundne breve”. Teksterne analyseres i forhold til indhold og skrivemåde og til slut vurderes om de er typiske eksempler på Villy Sørensen.

Indholdsfortegnelse
Indledning
Problemformulering
Problemstilling
Analyse af blot en drengestreg
Resume
Personkarakteristik
Komposition
Tid, sted og miljø
Fortællersynsvinkel og fortælleteknik
Sprog
Tema og budskab
Analyse af de forsvundne breve
Resume
Personkarakteristik
Komposition
Tid, sted og miljø
Fortællersynsvinkel og fortælleteknik
Sprog
Tema og budskab
Sære historier
Sammenligning og perspektivering
Litteraturliste

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
Personkarakteristik
Storebroren er den bedrevidende og den kloge. Han er også den mest magtfulde og kan virke overbevisende for lillebroren, f.eks.

”Tag ungen der smid ham ud på vejen”. Storebror kalder bakterier for bakciller, og dette ord ligger tæt op af ordet baciller, som tidligere var en betegnelse for bakterier.

Det kan tyde på, at storebroren godt kender til bakterier og ved bedre hvad han giver udtryk for overfor lillebroren. Storebroren spiller lidt en far overfor lillebroren og viser, at han er den store.

Lillebroren er selvfølgelige mindre en sin storebror og tror på alt, hvad folk fortæller ham og kan derfor heller ikke se, om det han gør er forkert. Han går i panik og tisser i bukserne flere gange.

Da politiet kommer, bliver han meget bange og ved, at han har gjort noget forkert, f.eks. “Lillebror tissede igen, da han bedende så på storebror, da tissede også igen.

Det blev ved at ringe. Lillebror så ud under køkkengardinet, men rev straks øjnene til sig”. Det er også ham der fører en samtale med Peter. Lillebroren bliver sammenlignet med små bakterier, som jo i historien viser sig at være meget vigtigt, men noget man ikke ligger mærke til.

Peter er meget usikker på sig selv og lever i en fantasiverden. Han taler meget om heste, og går med de to drenge, selvom han ikke kender dem.

Han ved ikke noget, da han ikke har været gennem særlige meget i sit korte liv og han giver også udtryk for, at han er ligeglad med at dø ”Ja sagde den lille dreng der lige så lidt som alle andre havde prøvet at dø og derfor ikke anså døden som noget særlig vigtigt”.

Moren bliver fremsat som en slags guddommelig figur, f.eks. ”vaskede hun dem hvide som engle”. På den måde kan man sige, at hun vasker skylden af dem.

Inderst inde ved hun godt, hvad der er sket, men selvom hun gør noget forkert ved at lyve over politiet, så gør hun det for at beskytte sine børn.

Komposition
Historien er opbygget på den måde, at man bliver præsenteret for en lille forhistorie, som giver læseren begrundelse for den hændelse, som kommer til at ske i handlingen. Man forstår udmærket godt, hvad der bliver fortalt.

Novellen er bygget op, så den passer ind i berettemodellen, hvor anslaget og præsentation er slået sammen og der får vi en præsentation af familien, ”To drenge der var brødre, fordi de havde samme forældre, havde desuden en onkel til fælles der en skønne da fik fjærnet et ben”.

Dernæst kommer historiens point of no return, som i denne historie er der, hvor Peter går med drengene hjem, “Der var heldigvis ingen hjemme så lillebror fik lagt Peter til rette på køkkenbordet mens storebror hentede sin løvsav”.

Derefter kommer konfliktoptrapning, som omhandler at drengene begynder at save Peters ben af, mens han til at starte med skriger af smerte, ”På trods af sine lidenhed viste Peter sig i besiddelse af kæmpekræfter”.

Historien klimaks er Peters død, som beskrives med dramatisk med blod, der drypper og sprøjter, ”Han lå og gloede op i loftet og gad ikke engang lukke munden”.

Der følger en svag udtoning, da der ikke er en egentlig slutning på historien, men mere en åbenslutning, ”Og hun vaskede dem hvide som engle. Derefter blev de lagt i seng som storebror havde spået. Men de kom alligevel i avisen den følgende dag”.